Opfordring til terror? Liste på internettet opfordrer til drab på kendte danskere

I en række sider på internettet opfordrer en eller flere ukendte gerningsmænd til at krydse grænserne til Danmark for at opsøge og dræbe en række mål. På siden opremses navne på først statsminister Lars Løkke Rasmussen, samtlige folketingsmedlemmer og en række andre prominente danskere. På siderne er der både tekst og video.

Siderne er meget detaljerede i anvisningerne. Blandt andet linkes der til videoer optaget nær en af statsministerens boliger, ligesom der gives anvisninger til, hvordan man finder hans - og andre politikeres - familiemedlemmer.

I et tilfælde fremgår det desuden, hvordan man kan se ind i lejligheden til en af de udpegede personer, hvis man står et bestemt sted.


Både Venstres og Socialdemokraternes retsordførere er rystede. 


Magnus Ranstorp, der er leder af terrorforskningen ved det svenske forsvarsakademi, mener, at opslaget er en klar opfordring til terror mod specifikke mål.

- Og det er meget alvorligt, siger Magnus Ranstorp til P1 Dokumentar.

Læs artikel

3 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere