Partier vil bekæmpe nulfejlskultur med ny karakterskala

DF og SF mener det er nødvendigt med en ny karakterskala

Ikke angivet Ikke angivet,

20/01/2019

DF og SF mener det er nødvendigt med en ny karakterskala. Derudover har Tommy Ahlers og Merete Risager bebudet at regeringen vil fremsætte et forslag til en ny skala til foråret.

Ifølge uddannelsesordfører for SF Jacob Mark betyder et stort spring mellem karaktererne 4, 7 og 10, at få fejl kan få markante konsekvenser for de studerendes eksamensbeviser.

Det kan måske være en enkelt fejl, der skærer tre karakterpoint af beviset, hvis en præstation udløser et 4-tal i stedet for et 7-tal.

- Det er vores opfattelse, at vi skal lave skalaen om, så der er flere karakterer at få og flere nuancer i skalaen, siger Jacob Mark.

- Derudover skal man også belønne originalitet og kreativitet på alle trin i skalaen, hvor man i dag kun belønner, at man har et vist antal rigtige.

Hos Dansk Folkeparti peger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl desuden på behovet for en karakter for den ekstra gode indsats.

- Der mangler en karakter for den ekstraordinært gode præstation svarende til det 13-tal, man havde i den gamle skala, siger han.