Partisk nyhedsformidling

Tænk om vi fik en mere neutral nyhedsformidling i radio og TV

Morten Dreyer,

21/07/2014

Tænk om vi fik en mere neutral nyhedsformidling i radio og TV. Først i udsendelsen bør man sende facts. Hvilke handlinger er sket, og hvad har relevante aktører udtalt. Når så alle de valgte nyhedspunkter er refereret, kan man starte anden del, hvor journalister kan kloge sig på baggrunde, årsager og fremtidige udviklinger. I dagens nyhedsformidling oplever vi ofte et rod af fakta og journalisters anelser og tro i bedste stil som Den Politiske Kandestøber. Hvor en udsendt journalist forsøger at forholde sig til parternes stratetiske planer, ofte garneret med et synspunkt fra den lokale taxichauffør. Tænk om man startede med de facts som kan bevises. Og så kunne konspirationens teoretikere og andet godtfolk efterfølgende tumle sig i argumenterne: Hvis, Måske, Sandsynligvis, Muligvis. Når man ser på reportagerne fra krigen i Gaza, kunne man med de udsendte journalisters vinkling af sagerne og deres personlige ordvalg, godt forestille sig, at de var på lønningslisten hos Hamas. Morten Dreyer Folketingskandidat for DF

Kilde: