“Marxismen er død og begravet og glemt. Den blev forsøgt indført på stort set alle bredde- og længdegrader, nær og fjern, men overalt viste den sig at være en katastrofe for dem, der kom under dens åg. …
Alligevel er marxismen genopstået; det er faktisk en del år siden. Ganske ugeneret af marxismens realhistoriske elendighed lykkedes det en række eksmarxister i årene efter 1968 at redde så meget af marxismen med over i en ny og kritisk samfundstænkning, at marxismen kunne genopstå som postmarxisme.
Når man betragter, hvordan den politiske adel i det meste af Europa er i fuld gang med at fuldende postmarxisternes ødelæggelser – via EU, FN, Europadomstol og akademisk, medial og kulturel ensretning – forstår man, at vi står over for kolossale udfordringer på det gamle kontinent.
