Repræsentanternes Hus stemmer imod rigsretssag mod Trump

Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at opgive en rigsretssag mod USA's præsident, Donald Trump, for nu

Ikke angivet Ikke angivet,

18/07/2019

Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at opgive en rigsretssag mod USA's præsident, Donald Trump, for nu.
Med stemmerne 332 mod 95 var der overvejende flertal for at opgive en resolution, der skulle lede til en rigsretssag mod Trump, skriver nyhedsbureauet Reuters.


Donald Trump fejrede afgørelsen på Twitter ved at skrive:

"Dette er måske det mest åndssvage og tidskrævende projekt, jeg nogensinde har skullet arbejde på."

"Det burde aldrig blive tilladt at gøre mod en amerikansk præsident igen."

Tirsdag stemte Repræsentanternes Hus for at fordømme Trumps Twitter-angreb.

Teksten i resolutionen lyder:

"Vi fordømmer kraftigt præsident Donald Trumps racistiske kommentarer, der har legitimeret og forøget frygten for og hadet mod nye amerikanere og farvede personer."

Sagen begyndte at rulle, da Trump søndag tweetede, at fire kvindelige demokrater i Kongressen "skulle tage hjem og rette op på de fuldstændig ødelagte og kriminalitetsramte lande, de kom fra."