Ryger til Kræftens Bekæmpelse: Stop nu, I gør livet til et helvede for folk

Ryge-debat: Klaus K debatterer med Kræftens Bekæmpelse i anledning af, at anti-ryge kampagnerne ikke har fået flere danskere til at stoppe rygning ...

Klaus K,

07/01/2016

Ryge-debat: Klaus K debatterer med Kræftens Bekæmpelse i anledning af, at anti-ryge kampagnerne ikke har fået flere danskere til at stoppe rygning i fem år.

"Det er elendigt. Giv op nu. Beskæftig jer med noget andet, fx. dieselpartikler. Anti-ryge kampagnerne gør livet til et helvede for rygerne. Det rager slet ikke jer, om folk ryger," siger han.

Han vedkender, at rygning på sigt ikke er sundt, men siger, at det ikke er bevist, at rygning er årsag til kræft, fordi tobaksrøg ikke giver forsøgsdyr kræft.

Under alle omstændigheder er kampagnerne dømt til fiasko, mener han, fordi de kontrollerede random trials har demonstreret, at når folk stopper rygning, så har det på 10 års sigt ingen effekt på sygdom og død:

Sundhedspolitisk fiasko: Livsstilsforbedringer udskyder ikke sygdom og død

Antallet af daglig-rygere i Danmark står ifølge Kræftens Bekæmpelse stille på 17%, svarende til lidt under en million rygere. For at nedbringe tallet yderligere foreslår Kræftens Bekæmpelse - igen - højere cigaretafgifter, samt at supermarkeder og kiosker skal tvinges til at gemme smøgerne under disken, så børn og unge ikke kan se dem.

Dette forslag har været fremme i den internationale anti-rygelobby i 10 år, men findes kun i Irland, hvor det ikke har haft nogen effekt på ryge-udbredelsen.