S afviser Bocks medieultimatum - og forhandler med Kristian Jensen

Alternativet, De radikale og Enhedslisten har allerede takket nej til Mette Bocks ultimatum

Ikke angivet Ikke angivet,

20/06/2018

Alternativet, De radikale og Enhedslisten har allerede takket nej til Mette Bocks ultimatum.


Samtidig slog Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen fast, at kulturministeren ikke får et svar indenfor fristen fra S, om partiet fortsat vil være med i medieforhandlingerne.

Det skyldes, at S forhandler parallelt med finansminister Kristian Jensen (V).

- Vi kan ikke komme med nogen samlet konklusion, før den forhandlingsproces er fuldstændig afsluttet, sagde Mogens Jensen.

- Vi vil faktisk gerne indgå i et bredt medieforlig. Vi har over noget tid kørt en forhandlingsproces med finansministeren, som ikke er afsluttet endnu. Før den er afsluttet, kan vi ikke drage en konklusion, sagde Mogens Jensen.
- For os er det vigtigere at undersøge mulighederne for et bredt medieforlig til bunds, end det er at overholde en rigid deadline.