S vil have dansk indhold fra Netflix, Facebook og Google

Hvis det står til socialdemokratiet skal streamintjenester som Netflix investere minimum 5% af deres danske omsætning i dansk indhold

Ikke angivet Ikke angivet,

21/02/2018

Hvis det står til socialdemokratiet skal streamintjenester som Netflix investere minimum 5% af deres danske omsætning i dansk indhold.

Fem procent er udgangspunktet, men satsen kan også blive højere. Det afhænger af balancen i forhold til streamingtjenesternes danske omsætning. Det skal nemlig fortsat være attraktivt for tjenesterne at være til stede i Danmark.

Ifølge Socialdemokratiets kultur- og medieordfører, Mogens Jensen, er det dog vigtigt også at få giganter som Google og Facebook omfattet.

"Det er helt afgørende, at vi får Google og Facebook med på vognen. Det er dem, der tjener de helt store penge i Danmark. De investerer slet ikke i dansk indhold, som det er i dag," siger Mogens Jensen.