SF-formandskab kan redde Vilhelmsen på målstregen - Politiko | www.b.dk

Annette Vilhelmsen befinder sig i en politisk modvind, der kan vælte en minister, men hendes SF-formandskab og et godt forhold til partiets ordfø...

Ikke angivet Ikke angivet,

10/12/2013

Annette Vilhelmsen befinder sig i en politisk modvind, der kan vælte en minister, men hendes SF-formandskab og et godt forhold til partiets ordførere kan redde socialministeren fra at få det røde kort, vurderer ekspert.

»Sagen er som sådan tung nok til, at man kan vælte en minister, men den er ikke tung nok til, at man kan vælte en minister, der også er partiformand. Så det er usandsynligt, at Annette Vilhelmsen mister sin post. Der skal meget til, at man vælter en partiformand, og så har hun et godt forhold til sine ordførere, der har stor tillid til hende,« siger Søs Marie Serup.

»Der er en overbærenhed med hende på Christiansborg, hvor man lidt betragter hende som en, der er ny i trafikken. Og derfor får hun nok ikke det røde kort, men kun det gule i form af en næse,« siger Søs Marie Serup.

Hun vurderer også, at Vilhelmsen er så vigtig en spiller for regeringen, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis hun »mod alle forventninger« kommer til at gå af.