Stik mig 100 mio og atomaffaldet: Så får I billigere strøm

Med en Thorium Waste Burner Reactor, vil Thomas fra Copenhagen Atomics løse problemet med atomaffald og samtidig producere overskudsenergi

Ikke angivet Ikke angivet,

12/03/2015

Med en Thorium Waste Burner Reactor, vil Thomas fra Copenhagen Atomics løse problemet med atomaffald og samtidig producere overskudsenergi. Men de skal bruge ca, 100 millioner i udviklingsomkostninger.

Brugt atombrændsel bliver til billig strøm
- Vores teknologi gør det muligt at brænde brugt atomkraftbrændsel i en salt-opløsning, og samtidig lave strøm.

- Vores langsigtede mål er at producere affaldsbrændere i en 40 fods shippingcontainer på samlebånd.

- Vi ønsker at sælge denne teknologi til atomkrafts-nationer, hvorved de kan forbedre deres økonomi og reducere deres atomaffalds- og CO2-problem på én og samme tid, siger Thomas, der dermed er på linje med kernefysikeren Bertel Lohmann.

Se også: Kernefysiker opfinder 'gratis' strøm til de næste 5000 år

Men Thomas og holdet bag det danske atomkraft-projekt mangler penge og politisk opbakning.

De bruger lige nu deres fritid og sparepenge, men de 100.000 kroner en første forsøgsopstilling vil koste er uden for rækkevidde uden støtte – og de 100 millioner kroner en demo-model af brænderen vil koste, har endnu længere udsigter.

http://ekstrabladet.dk/nationen/stik-mig-100-mio-og-atomaffaldet-saa-faar-i-billigere-stroem/5478373

Kilde: