Studerende kritiserer højere karakterkrav i både top og bund

På 89 uddannelser kræver det et gennemsnit på over 9 for at komme ind, dette er 9 flere end sidste år

Ikke angivet Ikke angivet,

30/07/2018

På 89 uddannelser kræver det et gennemsnit på over 9 for at komme ind, dette er 9 flere end sidste år. Dette kritiserer flere studerende.

Alt sammen noget der presser de studerende, mener Sarah Siddique, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

- Karakterpresset er farligt på mange måder, blandt andet fordi vi ser, at unge er mere stressede end nogensinde før.

- Det er vigtigt, at vi som unge kommer ud på arbejdsmarkedet som hele mennesker og ikke allerede får angst, stress og depression, inden vi kommer ud på arbejdsmarkedet, siger hun.

Også formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Malte Sauerland-Paulsen, erklærer sig utilfreds.

Han mener, at det er udtryk for en "mistillid til eleverne", at man fra politisk side har gjort det muligt, at universiteterne kan indføre adgangskrav i form af minimumkarakterer.