Liberal Alliance er topstyret, og det har partiledelsen på intet tidspunkt lagt skjul på. I forbindelse med vores landsmøde i weekenden, satte tv2 fokus på denne topstyring, hvilket naturligvis er helt legalt. Det er tv2s pligt og ret at være kritisk, også overfor Liberal Alliance, men substans og dokumentation bør være en del af det journalistiske håndværk.
Som deltager på landsmødet oplevede jeg ved et selvsyn hvordan TV2 piskede rundt, for at finde medlemmer som var utilfredse med ”topstyringen”. Det lykkes tv2 at finde en person, ud af 1000 deltagende, som var utilfreds. Derefter berettes der om ”muren i krogene”, hvor det antydes at mange er utilfredse, men at kun denne ene person er villig til at udtale sig. Seerne gives det indtryk, at der internt i Liberal Alliance findes en stor gruppe, som er i opposition til partiledelsen, og disse skulle altså gå og ”mure i krogene” i Tivolis kongrescenter denne lørdag.
Udefra denne beretning, må jeg bare konstatere at tv2 og jeg tilsyneladende ikke har været til det samme landsmøde. Jeg oplevede et landsmøde med god energi, gejst, samt tro og håb for fremtiden. Til gengæld oplevede jeg ingen ”muren i krogene”. Det skal retfærdigvis siges at jeg heller ikke ledte efter det, men det gjorde tv2 til gengæld, og i denne søgen fandt de så en person, der i utilfredshed ganske rigtigt har opsagt sin tillidspost, men dog stadig er medlem af partiet, og også havde fundet det besværet værd at deltage ved landsmødet.
Tilbage står et indtryk af en historie, hvor journalisterne gjorde deres arbejde bagvendt. Konklusionen var klar på forhånd, og derefter forsøgte man så at finde dokumentation for konklusionen. Da disse kriterier ikke harmonerede med hinanden, valgte man at fastholde konklusionen, uden rimelig dokumentation. Jeg anser tv2 for at være en troværdig nyhedsformidler, men i dette tilfælde præger sensationsjournalistikken historien, hvilket ikke er værdigt for et sådant medie. Havde historien været trykt i eksempelvis SE og HØR, var dette indlæg aldrig blevet en realitet, da vi alle godt ved at de leverer underholdning, og ikke seriøs journalistik.
Men hvorfor egentlig topstyring i et politisk parti? Svaret kræver at vi ser tilbage. Topstyring findes i mere eller mindre grad i alle partier, og altså også i Liberal Alliance. Historisk set har det især været benyttet af den yderste venstrefløj, i skikkelse af DKP. Den form for topstyring tror jeg ikke findes i nogen partier længere. Men topstyring er der i alle partier, også i dag. Nogen vil stå ved det, og andre vil ikke. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står ved topstyringen, hvilket betyder at vælgerne hvad de får, når de sætter deres kryds ved et af partierne.
I Ny Alliance var der ingen topstyring, og mange husker nok hvordan den ene soloudmelding efter den anden, så dagens lys. Ingen kunne derfor med sikkerhed vide, hvad man fik, hvis man satte sit kryds ved Ny Alliance. Vi kunne ikke engang finde ud af hvilken statsminister vi ville pege på, og derfor blev der i stedet peget på en dronningerunde. Der kunne nævnes flere eksempler på splittelse og kaos, og det blev Ny Alliance med rette kritiseret for. Derefter fulgte en lang periode med total nedsmeltning, den ene efter den anden forlod partiet, fordi det ikke lige var det de var gået indtil. Da det går allerværst sidder to folketingsmedlemmer tilbage, og meningsmålingerne siger 0,0 %. Størstedelen af denne farcelignende periode var selvforskyldt, for hvem vil stemme på et parti, hvor man ikke ved hvad man får? nej vel.
Den tid har vi nu lagt bag os. Dem der melder sig til projektet, melder sig fordi de grundlæggende er enige om hvilken retning at Danmark skal bevæge sig i. Vælgerne ved hvad de får, når de stemmer på Liberal Alliance, og læser man meningsmålinger vil man kunne se, at vælgerne i stigende grad belønner os for det. Egentlig er det hele meget simpelt. Vælgerne skal vide hvorfor, eller hvorfor de ikke vil stemme på os. Det kræver at linjen er lagt, og det er den i Liberal Alliance fordi vi har styring. Den styring som manglede i Ny Alliance dagene. Den ”kulørte” fortid gør, med rette at vi ikke har så lang snor som andre partier. De 5-7 % som vil stemme på os i dag, har tilgivet os fortiden, men bestemt ikke glemt den. Det gør at vi på trods af fremgangen, er meget ydmyg overfor opgaven. Der er kun en meningsmåling der tæller, og den offentliggøres sidst på valgnatten. Derfor holder vi snuden lige i sporet, og kæmper videre for at skabe et mere liberalt Danmark.
Jeg var selv menigt medlem af Ny Alliance, og stemte også på partiet. Det gjorde jeg fordi jeg så tegningen til en politik der kunne føre Danmark i den rigtige retning. På trods af det, var jeg i tvivl lige indtil det sidste. Især kunne tanken om at min stemme måske ville ende med at arbejde på venstrefløjen, få de små hår til at rejse sig. Sådan gik det heldigvis ikke, for partiet har fra dag et, været et borgerligt parti. Det har bare ikke altid været til at få øje på.
Jeg forstår udmærket at mange andre valgte ikke at stemme på partiet. Jeg overvejede i en periode at blive aktiv i partiet, men det kaos ønskede jeg ikke at bruge tid på. Det ændrer sig da Anders Samuelsen overtager rollen som politisk leder, hvor den berømte mavefornemmelse fortæller mig, at, nu vil tingene ændrer sig til det bedre. Politiken var der som sådan ikke noget i vejen med, men det blev overdøvet af personlige udmeldinger og generel støj på linjen. Samuelsen, resten af partiledelsen og hovedbestyrelsen, får defineret et klart politisk program. Der laves en masterplan der klart tager udgangspunkt i de fire mærkesager, som partiet går til valg på, som er lavere skat, mere vækst, mere effektiv offentlig sektor, og mere personlig frihed. Dernæst bliver det slået fast med syvtommer søm, hvad jeg har ment hele tiden, nemlig at Liberal Alliance er et borgerligt parti, og derfor peger på en borgerlig statsminister. Væk var forvirringen, og frustrationen.
Derfor er jeg stolt over at være en del af et parti, der styres af en kompetent ledelse.
