Trump forhøjer told på kinesiske varer - Kina varsler modtræk

Donald Trump har gennemført forhøjet told på kinesiske varer fredag

Ikke angivet Ikke angivet,

10/05/2019

Donald Trump har gennemført forhøjet told på kinesiske varer fredag.

Tolden på kinesiske varer for 200 mia. dollars er blevet hævet fra 10 til 25 pct.

Kinas handelsministerium udtaler, at det "dybt beklager" den amerikanske beslutning, og tilføjer, at der vil blive taget modtræk.

Den amerikanske forhøjelse kommer netop som amerikanske og kinesiske forhandlere mødes for at forsøge at finde en afslutning på den et år lange handelskrig mellem de to stormagter. Den anspændte situation er det dominerende tema på de internationale finansmarkeder, hvor man frygter, at handelskrigen vil torpedere den globale vækst.