Nu er den danske pengekasse langt om længe smækket i. Vi holdt ud længe, utvivlsomt for længe, medens andre lande sagde fra. Men helt indlysende måtte Nicaraguas opførsel få konsekvenser, som det fik for Zambia og diktator Mugabe.
Når ulandshjælpen direkte eller indirekte bruges til at støtte et korrupt regime, som undertrykker sin befolkning, har den ingen mening, og når Nicaragua afviser støtte til uafhængige valgobservatører ved præsident- og parlamentsvalget i november, har det vist en holdning til demokrati, som måtte få konsekvenser. Danmark skal ikke yde bistand til nationer, hvis regeringer hverken har evnen eller viljen til at flytte en demokratisk og økonomisk udvikling i den rigtige retning. Derfor har Danmarks nye strategi for udviklingsbistand mening, og derfor er det både vigtigt og indlysende, at udviklingsminister Søren Pind nu kigger nærmere på, hvilke lande Danmark fortsat skal støtte.
De projekter, som vi skal støtte, skal være hjælp til selvhjælp. De skal sætte befolkningen i stand til selv at løse opgaverne, når hjælpen er givet. Men det forudsætter god regeringsførelse, og er den ikke til stede, må proppen slås i, hvor beklageligt det end er, at man så ikke kan hjælpe den fattige og undertrykte befolkning.
At de rige lande ideelt set kunne hjælpe de fattige udviklingslande langt bedre ved at fjerne toldbarrierer, som gør det svært for dem at afsætte deres produkter til konkurrencedygtige priser, er en anden sag.
