USA og Kina køber mere ind i Danmark - medicin og svin står højt på ordresedlen

Eksporten til USA de første fem måneder i 2019 steg med 30,6 pct

Ikke angivet Ikke angivet,

10/07/2019

Eksporten til USA de første fem måneder i 2019 steg med 30,6 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Ifølge Allan Sørensen, chefanalytiker i DI, skyldes det at hjulene i den amerikanske økonomi ruller i hastigt tempo. 

"Generelt går det godt i amerikansk økonomi i øjeblikket. De har haft 105 måneder med ubrudt jobvækst, lønstigningerne ligger på over 3 pct. og inflationen på det halve, så der er høj jobsikkerhed, flere dollar i pungen, og forbrugerne er i godt humør. Samtidig så er dollaren relativ stærk lige nu, så det amerikanske marked er bare en god cocktail for danske virksomheder," siger Allan Sørensen.

Han peger også på, at den aftagende vækst i EU betyder, at det amerikanske marked bliver attraktivt for danske virksomheder set i forhold til det europæiske marked.

Går man dybere ned i tallene for USA, er det varegruppen kemikalier og kemiske produkter herunder især medicinalindustrien, der trækker eksporten til USA op. Sammenligner man eksporten for den varegruppe for årets første fem måneder med samme periode sidste, er der en stigning på ca. 50 pct. i år.

Konkret eksporterede danske virksomheder kemikalier og kemiske produkter til USA for ca. 11,4 mia. kr. de første fem måneder af 2018. I samme periode 2019 lød tallet på ca. 17,1 mia. kr.