Fra at handle om forkælede lærere, er debatten om folkeskolereformen endelig ved at handle om det væsentlige: hvem er det, der ønsker at børnene skal interneres i skolen hele dagen med dårligere kvalitet undervisning? Det er ikke lærerne, det er heller ikke eleverne eller deres forældre. Ej heller er det SF’s, S’ eller de Radikales kernevælgere, som i stor hast er søger andre steder hen.
Det er i virkeligheden kun regeringen og dens forlængede arm, KL. Der findes heller ingen forskning, rapporter, pædagogisk erfaring eller pilotforsøg, der dokumenterer, at regeringens reform er en god idé. Derimod findes der mængder af forskning, der dokumenterer, at det er en dårlig idé.
Folkeskolereformen er altså et rent politisk projekt, som skal trækkes ned over hovedet på de sagesløse involverede. Man spørger sig selv, om det primære mål med reformen er at underminere lærerenes arbejdstidsaftale og så må det koste, hvad det vil.
I regeringen er man fornærmede over, at lærerne har brugt ordet discount om den undervisning, der vil komme ud af reformen. Det er i realiteten et mildt ord, som sagtens kan retfærdiggøres. Discount er at kunne få lidt flere varer af en lidt dårligere kvalitet, mens folkeskolereformen lægger op til væsentlig flere varer, nemlig 20% ekstra undervisningstimer af en væsentlig dårligere kvalitet, nemlig et fald i forberedelsestid på hele 40%. Ingen discountforretninger er så meget discount.
Mantraet har lydt, at eleverne bliver klogere af at tilbringe mere tid sammen med lærerne. En sådan voodoo-pædagogik antager altså, at kvantiteten er vigtigere end kvaliteten. Det svarer til at en elev af sin lærer får at vide, at han skal bruge mere tid sammen med bøgerne og nu antager, at det alene er et spørgsmål om kvantitet. Eleven sover derfor med bøgerne under hovedpuden og håber på voodoo.
Det er uhørt, at en reform skal finansieres af en efterfølgende forringelse af overenskomsten og det er uhørt, at en vidtgående reform ikke har nogen faglig pædagogisk og forskningsmæssig begrundelse.
Det er uhørt, at regeringen og KL med sin propaganda og newspeak kan tale om ”normalisering” og det er uhørt når en lærer underviser 25,5 timer om ugen at skulle se manipulerede gennemsnitstal fremlagt, hvor både skolens ledelse, pedel og rengøringspersonale må være regnet med.
Det er uhørt at tromle frem med magt og lockoutvarsel fremfor at indgå i reelle forhandlinger.
Sjældent har en regering med sit reformudspil til folkeskolen og sin skuffeaftale med KL formået i den grad at bringe sig på kollisionskurs med alt og alle – ikke mindst egne vælgere. Betalingsringen var en væsentlig bedre idé.
