3 ting du ikke vidste om flykompensation

Frederik Nielsen,

29/04/2019

Hvis du har været ude at rejse i løbet af de sidste par år, eller hvis du planlægger at rejse i fremtiden, kan du gøre dig selv en meget stor tjeneste ved at sætte dig ind i dine rettigheder vedrørende kompensation for forsinket fly.
Derfor kan du her læse om tre ting, som de fleste ikke ved om flykompensation.

Du skal blot ankomme 3 timer for sent til destinationen

Hvis dit fly er forsinket i en sådan grad, at du ankommer minimum tre timer for sent til din destination, har du ret til at søge kompensation hos flyselskabet.

Hvor meget, du kan få tilbage, afhænger i høj grad af, hvor lang en distance flyvningen strækker sig over.

  • Hvis distancen er under 1.500 kilometer: 250 Euro.
  • Hvis distancen er mellem 1.500 og 3.500 kilometer: 400 Euro
  • Hvis distancen er over 3.500 kilometer og uden for EU: 600 Euro.

Der kan altså være en hel del penge at hente selv ved korte flyvninger. Denne kompensation skal udbetales kontant – det vil sige gennem bankoverførsel eller lignende. Flyselskabet kan dog finde på at tilbyde dig din kompensation i form af rejsebesparelser, kuponer eller lignende. Hvis der gives denne type kompensation, så kræves det dog, at du giver din skriftlige godkendelse først.

Du kan blive kompenseret med mad og drikke

Du kan faktisk også blive kompenseret med mad og drikke i ventetiden. For dette gælder disse regler:

  • Rejse under 1.500 kilometer: Hvis forsinkelsen er over to timer.
  • Rejse over 1.500 kilometer: Hvis forsinkelsen er over tre timer.
  • Rejse over 3.500: Hvis forsinkelsen er over fire timer.

Du har altså ret til gratis mad og drikke, selvom din korte flyvetur kun er forsinket i to timer, hvilket er værd at tage med.

Hvis forsinkelsen er så lang, at du har brug for en overnatning, så skal selskabet også betale for denne.

Du kan få kompensation for tidligere rejser

Vidste du, at du faktisk kan søge om kompensation for tidligere rejser? Det er rigtig nok. Så hvis du inden for de seneste tre år har oplevet en flyforsinkelse, kan du faktisk søge om kompensation med tilbagevirkende kraft.

Du skal dog være opmærksom på, at der i visse tilfælde gælder andre regler. Dette er for eksempel ved strejker, ekstreme vejrforhold, terror, flyveforbud mm. Hvis intet af dette har været årsagen til forsinkelsen, så kan du gladeligt søge om kompensation, hvis du har oplevet flyforsinkelser inden for de sidste 36 måneder.  

Kilde: