Boligmanglen blandt studerende er voksende

Frederik Nielsen,

29/07/2019

De seneste år har tendensen været stødt stigende, hvad angår studerende, som sidder fast i et boligmareridt. Problemet er vokset så stort, at flere unge kan se sig nødsaget til, at droppe den uddannelse, som de er kommet ind på, grundet mangel på bolig.

En voksende tendens 

Undersøgelser viser, at hver femte studerende fra Region Hovedstaden, er bekymrede for deres boligsituation to måneder inde i deres uddannelsesforløb. Det er en alarmerende stor mængde af de studerende, som er ramt af boligmareridtet.

Københavns Kommune er opmærksom på det voksende problem, og kommunen har derfor lagt planer om, at opføre en masse studieboliger. Kommunens målsætning var, at få bygget 6000 nye ungdomsboliger mellem 2015 og 2020. Målsætningen ser ud til at holde stik.

På trods af opførelsen af disse ungdomsboliger, vil der fortsat være mangel på boliger til de unge studerende i København. Først og fremmest er der efter opførelsen af boligerne, endnu ikke en stor nok mængde boliger, og derudover er nogle af disse boliger prissat mellem 6000-7000 kr. De ressourcestærke unge vil sagtens kunne flytte ind i disse boliger, hvorimod de unge som tilhører den anden gruppe, ikke vil have et rådighedsbeløb, som er stort nok til, at kunne få glæde af disse boliger.

Snydt af udlejer

Ikke nok med at de studerende har svært ved at finde boliger, så oplever nogle af disse at blive snydt af svindlere.

Mange oplever desværre fortsat svindel, hvad angår leje af boliger. Selvom det kan være en udfordring, så er det vigtigt at have is i maven, inden du betaler en masse penge til en fremmed udlejer. Hvis først du ryger i fælden, er det stort set umuligt, at få sine penge igen.

Det er vigtigt, at du ikke forhaster dig. Det er vigtigt, at bruge tid på at få overrakt den rette dokumentation, så du kan få bekræftet, at det er den rette udlejer, som du er i kontakt med. Derudover, er det vigtigt at få udarbejdet de rette papirer og få underskrevet en lejekontrakt. Lejekontrakten er dokumentet, som kan komme dig til gode, hvis der senere i processen kommer til at opstå problemer.

Sidst men ikke mindst, så er det en god ide, at betale alle udgifter via en bank. Hvis du betaler et givent beløb kontant, kan du reelt set aldrig dokumentere, at du har betalt for noget som helst.

Roommates

De som enten opgiver boligjagten, eller de som ikke har et rådighedsbeløb, som tillader dem at bo for sig selv, ender ofte i bofællesskaber eller med en roommate.

Det er i stigende grad blevet et populært fænomen, at finde roommates, som man ikke nødvendigvis kender i forvejen. Findroommate er en portal, som der i den forbindelse, har fået en masse opmærksomhed, de seneste år.

Portalen giver folk, som har et værelse tilovers mulighed for, at udbyde værelset på portalen, med det formål at finde den rette lejer til værelset. Samtidig giver portalen boligsøgere mulighed for, at finde et sted at bo.

Der bliver på portalen lagt stor vægt på, at værelseudbydere og boligsøgere beskriver sig med grundighed. Dette er nødvendigt, da man på den måde i højere grad, kan imødekomme hinandens behov og forventninger.

Kilde: