I disse to studiebyer er huslejen faldet:

Ikke angivet Ikke angivet,

31/01/2018

I to af landets fire største studiebyer er en lejebolig på 90 kvm. i gennemsnit blevet mellem 300-1000 kr. dyrere på blot et år, mens en lejebolig i de to andre byer er blevet billigere. 

Siden 2010 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget markant. Igen i 2017 har kvadratmeterprisen ændret sig. Den mest markante stigning er sket i Odense, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris er steget fra 96,8 kr. i 2016 til 107,7 kr i 2017. Det svarer til, at en lejlighed på 90 kvm er blevet næsten 1000 kr. dyrere på blot ét år. I Aalborg er den gennemsnitlige kvadratmeterpris også steget. Her lå tallet i 2016 på 98,9 kr. hvor det i 2017 lå på 102,6 kr.

Anderledes ser det dog ud for de to største byer i Danmark. Her er den gennemsnitlige kvadratmeterpris, ifølge tal fra Boligninja.dk, overraskende nok faldet, henholdsvis fra 198,7 kr. i 2016 til 197,7 kr. i 2017 for København og fra 143,8 kr. i 2016 til 140,8 kr. i 2017 for Århus. Det er første gang siden 2010, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris er faldet i de to største byer i Danmark.

Er luften gået af ballonen?

Det helt store spørgsmål er nu, om det lille fald betyder, at vi nu er nået et mere stabilt huslejeniveauet i København og Århus. Det må tiden vise. Omvendt bliver det også spændende at følge udviklingen i Danmarks tredje og fjerde største by, Odense og Aalborg. Hvis tendensen med de markante stigninger i den gennemsnitlige kvadratmeterpris fortsætter, går der ikke mange år før, at de to byer rammer Århus-niveauet.

Trods stigningerne i Odense og Aalborg, er det fortsat langt billigere at bo der, frem for i København og Aarhus. Du kan se ledige boliger i odense her: Boligninja - Odense, og se ledige boliger i Aalborg her: Boligninja - Aalborg

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris (kr.)

København: 197,9 (2017) samt 198,7 (2016)

Århus: 140,8 (2017) samt 143,8 (2016)

Odense: 107,7 (2017) samt 96,8 (2016)

Aalborg: 102,6 2017) samt 98,9 (2016)


Kilde: