Ny tendens giver folk mere frie og økonomiske rammer

Frederik Nielsen,

14/03/2019

Der tegner sig i dag stadig en form for trang til, at folk selv vil være herrer over deres egne penge. De vil selv bestemme, hvad de skal bruges på, og hvor mange penge der skal bruges på hvad. Og i sidste ende er det noget, der går kraftigt ud over bankerne. De danske banker oplever nemlig i øjeblikket, at flere og flere vælger dem fra, når de har nogle økonomiske problemer i forhold til at have behov for flere penge i hverdagen. Og det er noget, som man ser på med både forundring og bekymring.

Danskerne vil have det hurtigt og nemt

Det er nemlig sådan, at mange danskere i dag vælger at bevæge sig ud af deres økonomiske problemer ved at låne penge online. Det betyder, at de tager sig de her efterhånden meget populære mindre forbrugslån, kviklån, turbolån, og andre navne de nu ellers går under.

På den måde får man pengene ind på sin konto i løbet af ganske kort tid, nogle udbydere lover endda, at pengene vil være klar til udbetaling allerede 30 minutter efter, man har skrevet under med sit NemID. Og det er noget, der står i stor modsætning til de normale pengeinstitutter her i landet.

Lange ventetider i den fysiske bank

Skal man tage et lån i den normale bank, er der nemlig en række forholdsregler, man skal være klar til at tage. For det første vil banken have en indflydelse på, hvad pengene skal bruges på. Denne går således ind og vurderer, om det er et fornuftigt beløb af udbetale til dig, og om du vil få glæde af det. Herefter skal du kunne stille en sikkerhed for, at du kan betale pengene tilbage igen. Og når de to ting er på plads, skal du underskrive en række papirer, og hvis du er heldig, har du så pengene til rådighed inden for få dage til den ting, du skal bruge dem på.

Mere frihed

Mange føler sig således låst fast, når de vælger at tage et lån i et pengeinstitut netop fordi, de ikke kan gøre med pengene, som de har lyst til. Og dermed er de pludselig ikke herrer over deres egne penge og deres egen økonomi længere. Derfor trækker de online lån flere danskere til sig, som selv vil bestemme, hvad de vil købe for deres penge uden at være tvunget til at skulle stå til regnskab for deres valg over for nogle senere hen.

Vær påpasselig

Ulempen ved de online lån er dog blot, at det netop er så let at tage disse, at det for mange kan gå hen og blive til en usund vane. Tager man et lån i et pengeinstitut, bliver der holdt øje med, at man får afbetalt pengene igen, og det er ikke muligt at låne flere penge, før det første lån er betalt af. Det står i modsætning til de online lån. Her kan man nemlig blot låne penge til at afbetale et tidligere lån og på den måde ende ud i en ond cirkel.

Kilde: