Patienter kan nu modtage behandling med CBD olie lovligt

Ikke angivet Ikke angivet,

17/12/2018

Der er meget fokus i disse tider på medicinsk cannabis. Ofte er der interviews i medierne, hvor patienter med forskellige sygdomme beretter om deres positive erfaringer med at bruge medicinsk cannabis.

Brugen af ekstrakter fra cannabis til at behandle forskellige sygdomme har en tusindeårig lang historie. Således skal de gamle ægyptere blandt andet have benyttet cannabis som medicin mod en række lidelser.

I dag er der en del kontrovers omkring brugen af medicinsk cannabis i form af CBD olie til behandling af sygdomme. En stor del af denne kontrovers skyldes dels manglende forskning, dels at cannabis kan bruges som rusmiddel. Både hash og pot stammer således fra cannabis. I medicinsk cannabis er det kritisk, at indholdet af det euforiserende stof THC holdes under grænseværdierne, så patienten ikke påvirkes.

I løbet af de seneste par år er den danske lovgivning så småt ved at bløde lidt op overfor medicinsk cannabis. Således er industriel dyrkning af cannabis i Danmark til medicinske formål også blevet legaliseret.

Der åbnes gradvist op for behandling med CBD olie

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, hvor terminale patienter kan modtage gratis behandling med CBD olie. Samtidig ydes der dækning på 50% for patienter, som ikke har livstruende sygdomme. Ideen med tilskuddet er primært at lindre patienternes lidelser. I lige så høj grad er det for at undgå, at patienter presses ud på det illegale marked for cannabisolie og CBD olie. 

Aftalen træder i kraft med starten af 2019 og virker med tilbagevirkende kraft. Derved kan patienter modtage pengene retur for de udgifter, de måtte have haft, til medicinsk cannabis i forbindelse med deres sygdom.

Aftalen om tilskud til medicinsk cannabis sker som del af en større forsøgsordning, som skal løbe over en fire-årig periode. I denne forsøgsordning får lægerne lov til at behandle deres patienter med en række medicinske cannabisprodukter. Dette er produkter, som ikke tidligere har været lovlige.

Derved får patienterne mulighed for at få behandling med alternative lægemidler i de tilfælde, hvor konventionel medicin ikke har kunne slå til. Samtidig får lægerne lov til at ordinere recepter på CBD til behandling af ikke-livstruende sygdomme.

Der kan være mange fordele ved behandling med CBD olie

Der er ikke stærk videnskabelig evidens for den medicinske effekt af CBD olie på en række sygdomme endnu. Den fulde effekt af behandling med cannabisolie og CBD er langt fra kortlagt. Dog er der patienter verden over, som melder om positive effekter ved behandling med cannabisolie.

Således siges CBD olie at kunne bruges til at behandle så forskelligartede lidelser som sklerose, skizofreni, søvnløshed og eksem. CBD er også sat i forbindelse med at kunne give lindring af forskellige typer af smerter. Samtidig kan CBD hæmme inflammation samt modvirke kvalme og opkastning efter kemobehandlinger. Listen stopper ikke dér. En søgning på internettet vil hurtigt kunne vise, hvor mange lidelser cannabisolie og CBD kan modvirke, lindre og afhjælpe.

Det er vigtigt at minde om her, at handel med cannabisolie på den danske del af internettet stadig er ulovlig. Hvis man ønsker at købe CBD olie i Danmark hos en dansk forhandler kan dette kun gøres, hvis man har en lægerecept. Alternativt kan man købe produkterne lovligt fra Danmark, hvis man handler på en hjemmeside fra et land, hvor cannabisolie er lovligt.

Kilde: