Når jeg hopper på cyklen og kører hen ad Nordre Fasanvej, bliver min begejstring over byens smukke arkitektur hurtigt afløst af den rene gru. De gamle hospitalsbygninger i gule mursten afløses langsomt af den ene klodsede bygning efter den anden, jo tættere jeg kommer på Finsensvej. Helt deprimerende bliver det lige ved metrostationen, hvor supermarkedet Føtex huserer i en stor firkantet kasse side om side med en anden rød kasse, der ligger helt tom hen og ikke bliver vedligeholdt af nogen.
Det er desværre den samme fornemmelse, der rammer mig, når jeg udforsker Københavns nye kvarterer. Ville arkitekterne selv bo der? Jeg tvivler og kommer til at tænke på noget, jeg hørte i radioens P3 forleden: ’Bjarke Ingels-reglen’. Hvis noget er grimt nok, skal det nok blive opført, sagde en kvindelig studievært for sjov. Desværre er hendes vittighed situationen for København i disse år.
