- Hvorfor vil partiet Venstre gøre de globale medicinalgiganter endnu rigere på de danske skatteyderes bekostning?
Dette spørgsmål er relevant, efter at Venstre 23. januar i Berlingske [1] erklærede at være åben for at give danske rygere penge til såkaldt "rygestop-medicin". Dette er reelt blot en skjult erhvervsstøtte til de globale medicinalselskaber Pfizer, GlaxoSmithKline, Johnson & Johnson og Novartis.
Det er en komplet meningsløs ide - af mange årsager:
For det første er rygning ikke en sygdom, og rygning kræver ingen medicin, selv om medicinalbranchen påstår det. Det er nedladende af Venstre at sygeliggøre de rygende vælgere på denne måde. Tobaksrygning er et valg. Et valg mange mennesker har truffet, som de er glade ved, fordi rygning giver dem velvære, samtidig med at nikotinen øger deres opmærksomhed, indlæringsevne og kreativitet.
For det andet er der ikke tale om "medicin", men primært om nikotin-erstatning, der produceres af medicinalgiganterne i konkurrence med mere populære forbrugerprodukter som snus, tyggetobak og E-cigaretter. Disse produkter fungerer allesammen bedre som rygeafholdelses-metoder end medicinalbranchens produkter - og så er de tilmed gratis for skatteyderne.
Kun ét af medicinalbranchens produkter kan kaldes “rygestop-medicin”: Medicinalselskabet Pfizer’s rygestop-pille, “Champix”, som er mistænkt for at føre til et hav af bivirkninger, herunder selvmordsadfærd. Heldigvis er salget af denne selvmordspille lille.
Men hvorfor skal disse medicinalprodukter overhovedet støttes af skatteyderne? Produkter, som tilmed er ringere end de ryge-afholdeleses-produkter, der i forvejen findes på det frie marked?
Det svar, man får i Sundhedsstyrelsen er, at pharma produkterne er for dyre for de fattigste rygere.
Det er korrekt - men hvorfor er de så dyre? Det er de såmænd på grund af medicinalgiganternes 30 år lange lobbykampagne for at få politikere over hele verden til at sætte tobaksafgifterne op - også i Danmark.
Baggrunden er denne: - I midten af 1980’erne, da Nicorette kom på markedet, kastede medicinalgiganterne sig ind i krigen mod tobakken:
Store medicinalselskaber begyndte at tilbyde penge til enøjede anti-tobaksaktivister i det offentlige over hele den vestlige verden. Betingelsen for at modtage bevillinger var, at aktivisterne skulle bombardere medierne og politikerne med negative historier om tobak, for derigennem at øve pres på politikerne, så de indførte rygeforbud og hævede tobaksafgifterne løbende i deres respektive lande.
Selskaberne hævdede, at deres hensigt med at finansiere disse fanatikere var “god” - man ville reducere rygning - men den reelle hensigt var at skabe negativ offentlig stemning mod tobak, som skulle bruges til at fremme salget af deres egne “rygestop-produkter”, dvs. Nicorette og andre af medicinalbranchens drugs.
Medicinalgiganten Johnson & Johnson er ejer af Nicorette-licensen, som selskabet licensierer til de øvrige giganter i branchen. I Johnson & Johnson foregik finansieringen af aktivisterne igennem selskabets familiefond, The Robert Wood Johnson Foundation.
Denne fond har på sin website beskrevet en del af denne 30 år lange marketing-operation for rygestop-produkterne i to dokumenter kaldet "The SmokeLess States" og "The Assault on Tobacco", hvor Johnson-fonden afslører, at den har brugt adskillige milliarder dollars på at angribe tobakken. [2, 3, 4, 5].
Det fremgår i disse dokumenter, at Johnson-fonden ikke kunne fortage lobbyisme selv, da dette er en betingelse for, at velgørende fonde kan have skattefrihed. Derfor kanaliserede man pengene til anti-tobaksaktivisterne gennem tre NGO'er, som man i forvejen samarbejdede med: American Cancer Society, American Heart Association og American Lung Association.
Det er de tre organisationer, der i Danmark svarer til Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen - disse organisationer, der alle fremstår i offentligheden som "velgørende", fungerer altså reelt som frontgrupper for Johnson & Johnson og de øvrige medicinalgiganter.
I dokumenterne afslører Johnson-fonden selv "the smoking gun" i sin bevillingspolitik, og i betingelserne for den: Man ville "uddanne" offentligheden og politikerne om "tobaksproblemet" ved hjælp af aktivister, som skulle presse på for at opnå "policy change", hvilket her vil sige: Rygeforbud og evigt øgede tobaksafgifter.
"Primarily, grants were awarded to non-governmental organizations, with the intention that they would educate the public and policy-makers about the tobacco problem. Two features about the program are significant: (1) the Foundation encouraged its grantees to be activists; (2) advocacy was emphasized to bring about policy change." [2]
Medicinalgiganter lobbyer for højere tobaksafgift - og sætter Nicorette-prisen op
Fondens to nøgle-tiltag overfor tobakken - rygelovene og de evigt øgede tobaksafgifter - er begge nødvendige for medicinalgiganternes plan om at opnå øget indtjening. Sidstnævnte af en særlig god grund:
For hver gang nye tobaksafgifter slår igennem i form af højere cigaretpriser i butikkerne, så kan Nicorette-producenterne også sætte priserne op på Nicorette, og det har man gjort hver gang med usvigelig sikkerhed [5b]. På grund af de mange stigninger i tobaksafgiften, koster en pakke Nicorette-tyggegummi i dag derfor helt op imod 100 kr for én dags forbrug, selv om den ikke koster mere at producere end en pakke Stimorol.
Så nu er medicinalbranchens bedst solgte håndkøbsdrug, Nicorette, altså blevet for dyr for de fattigste rygere, og Nicorette-producenterne vil naturligvis gerne tjene mere. Hvad gør man så?
Får skatteyderne til at betale, naturligvis! Og dette er jo medicinalselskabernes mest almindelige mål for deres lobbyaktiviteter - at få deres produkter godkendte til statsstøtte. Så medicinalgiganternes "Operation Nicorette" ser sådan ud:
1. Først lobbyer man myndighederne til at hæve tobaksafgiften, så man også kan sætte Nicorette-prisen op
2. Herefter lobbyer man myndighederne til at tvinge skatteyderne til at betale den høje pris på Nicorette
Velkommen til medicinalgiganternes business-model.
Hvordan har Venstre og andre politikere overhovedet fået den besynderlige ide, at rygere ikke selv kan stoppe rygning og må bruge drug-branchens "medicin"?
Svaret er interessant: Ideen stammer fra Sundhedsstyrelsens rapport fra 2011, "Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis" [6].
Denne rapport, som stadig benyttes nidkært af sundhedsmyndighederne, er en "anbefaling" til de praktiserende læger om udelukkende at anvende medicinalgiganternes “rygestop-medicin” overfor de rygende patienter. Ifølge rapporten fordi denne "medicin" er den eneste virksomme “behandlingsmetode” imod rygning.
Alle andre produkter og metoder - dvs. snus, tyggetobak, E-cigaretter eller kold tyrker - omtales enten ikke i rapporten, eller afskrives som værende uden effekt på rygestop.
Rapporten er forfattet af tre danske anti-tobaksaktivister: Charlotta Pisinger og hendes ægtefælle læge Niels Ulrich Holm, samt kollegaen Martin Døssing. Disse tre aktivister er alle kendte for at have været på lønningslisten hos netop de globale medicinalselskaber, der producerer den "rygestop-medicin", som de anbefalede i rapporten.
Det er vanskeligt at finde et bedre ord for dette end korruption. De to læger blev afsløret af medierne [7, 8], først i Ekstra Bladet [9], mens Charlotta Pisinger selv har afsløret sin økonomiske interessekonflikt med medicinalindustrien i et debatindlæg i “Månedskrift for almen praksis” i 2012. [10]
Ja - de er dygtige i medicinalindustrien. De styrer efterhånden hele sundhedsvæsenet og store dele af det øvrige samfund.
Spørgsmålet er: Er vore politikerne for naive? Er det snart på tide, at man vågner op i partier som Venstre?
-----------------------------------------------------------------------
Referencer:
1: Venstre åbner for penge-hjælp til rygestop, Berlingske 23. januar 2019
2: The SmokeLess States Program, The Robert Wood Johnson Foundation, 2005
3: Taking on Tobacco: The Assault on Smoking, Robert Wood Johnson Foundation
4: The SmokeLess States Program - pdf, The Robert Wood Johnson Foundation, 2005
5: Taking on Tobacco: Robert Wood Johnson Foundation’s Assault on Smoking - pdf
5b: Politikere bøjer sig for medicinal-lobbyister, Dagbladet Børsen, 2011
6: Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis, Sundhedsstyrelsen 2011
7: Læger betales af Pfizer for at anbefale farlig rygestop-pille, 180grader, 2011
8: Rygestop-eksperter får løn af pillefirma, TV2 nyheder, 2011
9: Dobbeltspil: Anbefaler farlig pille - arbejder for firmaet bag, Ekstra Bladet 2011
10: Hvis bare tobak var som agurker, Charlotta Pisinger, Månedskrift for almen praksis, 2012
--------------------------------------------------------------------
En kort version af denne artikel blev afvist som debatindlæg i Berlingske Tidende 24. januar 2019.
Tak til Jeanett Bergfriedt Andersen for hjælp med research.
