FedFront skrev 'tykaktivistisk' historie til Kvindernes Kampdag

Til Kvindernes Kampdag d

Claes Theilgaard,

13/03/2019

Til Kvindernes Kampdag d. 8. marts blev der ifølge det nye, venstreorienterede medie Konfront skrevet 'tykaktivistisk' historie, da FedFront holdt demo. I den anledning holdt Dina fra FedFront tale: 

Jeg har et navn. Jeg hedder Dina. Jeg er ikke bare en del af en statistik, som føres på nationalt og internationalt plan, for at holde øje med hvor mange tykke mennesker, der er i verden.

Jeg har et ansigt og et hoved. Jeg er ikke bare en ansigts- og hovedløs tyk krop, som bringes i forskellige medier med overskrifter, som skal skræmme og ophidse slanke mennesker, der hører om det socialt konstruerede begreb ”fedmeepidemien”.


Som med alle andre andetgjorte, ønsker tykke mennesker lighed. Mulighed for at gå på gaden i fred. Mulighed for at blive set som menneske. Mulighed for at agere på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser, på jobcentre, på hospitaler, i børneinstitutioner og i sociale sammenhænge på lige fod med slanke mennesker.

Der er mange ting, som indikerer, at vi hele tiden kommer nærmere det mål. Omend tykfobi er en struktur i vores kultur og derfor ikke lige til at ændre. Men der sker hele tiden forbedringer. I 1967 samledes de første tykaktivister i USA. Tykaktivismen vokser og er i høj grad blevet international. Og vi møder mere og mere solidaritet.