TV 2-ansat forsøgte at bremse omdiskuteret HPV-dokumentar

En tidligere TV2-ansat fortæller nu, hvordan han prøvede at gribe ind, før den nu omstridte TV2-dokumentar "De vaccinerede piger" blev vist på TV i...

PeBu -180grader,

10/02/2018

En tidligere TV2-ansat fortæller nu, hvordan han prøvede at gribe ind, før den nu omstridte TV2-dokumentar "De vaccinerede piger" blev vist på TV i 2015.


»Jeg kunne jo se, at de bidder, der var valgt ud og gentaget, generelt var dem, der var meget tvivlende. Men det, der ikke blev sagt i programmet, var de ekspertkilder, der flere gange havde sagt "det tyder slet ikke på, at det er vaccinen, der gør pigerne syge",« fortæller Jakob Schrøder til avisen Danmark.

Det gjorde Jakob Schrøder redaktionen opmærksom på i en mail, som avisen Danmark er i besiddelse af.

Han skrev bl.a.: »Jeg ser derfor to muligheder. 1: Folk ser den og tror ikke på indholdet. TV 2 mister troværdighed. 2: Folk ser den, men tror på det. Et antal pigerne bliver ikke vaccineret, og en lille del af dem udvikler en ellers undgåelig livmoderhalskræft.«

Jakob Schrøder får i et svar på mailen at vide, at man er ærgerlig over, at han mener sådan, men at man gerne vil have, han arbejder videre som aftalt.