Vi må spare på temperaturen, men hvordan?

Mange danskere har fejlagtigt skruet for højt op for temperaturen i varmtvandsbeholderen, hvilke er en dyr fejl at begå, og som årligt kan koste rigtig mange penge.

Herunder kommer der en guide til, hvordan du kan spare penge ved at sænke temperaturen, og hvordan du rent praktisk gør det.

Den optimale temperatur for en varmtvandsbeholder er 55 grader, og hvis du sænker den eksempelvis fra 60 til 55 grader, vil du typisk kunne spare 250 kr. om året.

Det er vigtigt ikke at komme under de 55 grader, da det vil øge risikoen for bakterier som Legionella, der blandt andet spreder sig via luft.

Ud over et varmetab vil en højere temperatur også medføre, at der kommer en større aflejring af kalk i rørene.

Hvordan findes den rigtige vandtemperatur?

Start med at skrue ned for temperaturen i varmtvandsbeholderen. Vent en 3-5 timer, og mål temperaturen i den vandhane, der sidder længst væk fra vandvarmeren.

Det gøres nemmest ved at fylde en kop med varmt vand og så måle temperaturen med et stegetermometer eller lignende. Et stegetermometer er mere nøjagtig end måleren på vandvarmeren.

Er temperaturen under 50 grader, har du skruet for langt ned og må skrue lidt op. Husk at gentage øvelsen med vand i en kop og måle vandets temperatur igen med et termometer. 

Hvordan beregner du, hvor meget du sparer?

Hvis du vil vide, hvor meget du spare i kr. og øre ved at ændre temperaturen i varmtvandsbeholderen, skal du lave en før og efter aflæsning i sommerhalvåret, hvor der er lukket af for varmen til radiatorerne. Det er nemlig kun energi til opvarmning af vandet, du bruger på den tid af året.

Valg af ny vandvarmer

Når der skal vælges ny vandvarmer, er det ikke så vigtigt, som mange ellers tror at kigge på, hvor mange liter der er i beholderen. Derimod er det vigtigt at kigge på effekten.

Tidligere kunne en husstand kun benytte den mængde varm vand, en varmtvandsbeholder kan indeholde, hvorefter man måtte vente, indtil det nye vand var blevet varmet op.

I dag er de nye modeller bedre isoleret, og de er blevet hurtigere og mere effektive til at blive varme, at du reelt kan bruge mere vand, end der er i en varmtvandsbeholder, og derfor er størrelsen som tidligere ikke længere så vigtig.

Hvis man er en familie med et stort varmeforbrug, vil det være bedre at kigge efter en vandvarmer med høj effekt, da jo højere effekt, des hurtigere er vandet opvarmet. Derved sparer du også plads, da en lille beholder ikke kræver det samme som en stor. 

Når det er sagt at størrelsen ikke har betydning, er det ikke helt korrekt, for størrelsen har betydning for, hvor tit vandet skiftes i beholderen. Den skal gerne udskiftes minimum en gang om dagen for at sikre, at vandet ikke bliver fyldt med bakterier og bliver en sundhedsrisiko. For at finde den rette størrelse, skal der kigges på familiens gennemsnitlige forbrug og ellers vælge ud fra effekt, når der skal købes en ny varmtvandsbeholder.

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere