Petar Socevic spreder had forklædt som tolerance og respekt

Af Mustafa Sayegh, selvstændig malermester og foredragsholderPetar Socevic fra Radikale Venstre opfører sig som imamerne der under Muhammedkrisen r...

180Grader Debat,

30/12/2019

Af Mustafa Sayegh, selvstændig malermester og foredragsholder

Petar Socevic fra Radikale Venstre opfører sig som imamerne der under Muhammedkrisen rejste til Mellemøsten for at sprede had til Danmark.

Der er desværre intet nyt i, at vi her i Danmark, har mennesker, der modarbejder danske værdier, og/eller foragter dem. Og der er heller intet nyt i, at alt til højre for dem selv, betegnes som racister, nazister, Islamofobisk og umenneskelige.  

Jeg er selv opvokset med samme skræmmebille, af de onde fra højre, og med en hånd i ryggen, skulle jeg naturligvis huske at stemme rødt. Det er klart.

Petar Socevic, mener at Danmark i for lang tid, har ført en racistisk politik, som ikke har taget hensyn til især flygtninge, og at politikerne har ført en retorik, der skaber splid og frygt. Det er jo hans mening, og den må han jo gerne have. 

Men hvad så med os, som ikke synes det er hårdt at hedde Mustafa i Danmark? Hvad med os, som ikke køber narrativet om den "onde højrefløj"? 

Jo ser du, min erfaring har vist mig, at når jeg offentligt viser min taknemmelighed og loyalitet til Danmark, så angribes jeg af de selv samme, som ellers prædiker tolerance og et racismefrit Danmark. Med blandt andet de klassiske udtryk som "præmieperle" eller "kokosnød".

Og den velmenende etniske dansker, oftest fra venstrefløjen, insisterer simpelthen på, at jeg absolut skal have en bestemt holdning til Danmark, som "brun" vel nok fordi, det underminerer deres fortælling om den "onde højrefløj" når en Mustafa, ikke er enig i denne præmis. 

Petar Socevic, har lagt en video på Facebook, hvor han på engelsk, tegner et billede af Danmark, som et ret så råddent sted. 

Udover at han fortæller usandheder i videoen, som grænser sig til injurier mod enkelte personer, så sletter han også kommentarer. Både mine egne og andres kommentar slettes og vi blokeres.

Lidt som under valget, da jeg anfægtede gruppen "Muslimer til stemmeboksen" for at manipulerer medlemmer til at stemme på bestemt parti, frem for at lade folk selv bestemme. 

Det er en utrolig farlig vej vi går ned af, når personer som Petar Socevic, ligesåvel, som hans partifælle Zenia Stampe, uanfægtet, får lov at propagandere på denne måde, og nydeligt pakker det ind, med det efterhånden hult klingende pseudo-budskab "imod racisme".

For det stiller enhver kritiker, som anfægter deres holdninger, på den modsatte side, som jo allerede er blevet stemplet som "de onde".

Det forplumrer debatten. Men heldigvis oplever jeg flere og flere, som er trætte af at skulle liste på tå, når disse emner skal debatteres. Og det er dejligt.

For at sige det kort. 

Jeg vil hellere skulle forholde mig til en Paludan, der står på gaden og råber, end Petar Socevic, som spreder had forklædt som tolerance og respekt. 

Jeg synes ikke det er hårdt at hedde Mustafa i Danmark. Må jeg have lov til at synes det?

Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.