Af Victoria Brohus, medlem af Radikal Ungdoms Europaudvalg og blogger på "EU bider ikke"
Trods et nyligt overstået Europaparlamentsvalg der tydeligt udstillede manglen på dansk opbakning til det EU-skeptiske projekt, trods skræmmebilledet i form af det absurde Brexitforløb, trods det intensiverede geopolitiske trusselsbillede, der synes at fordre endnu tættere internationalt samarbejde – kan man stadig støde på enkelte, der mener, EU er liberalismens fjende.
Én af dem er Claus Bøgh Svenningsen fra Nye Borgerlige, der i et indlæg her på 180Grader mener Danmark bør følge Storbritannien trop i at vende EU-samarbejdet ryggen efter snart et halvt århundredes venskab. Som et borgerligt – og ikke mindst – liberalt menneske, er det mig en gåde, at Svenningsen ikke kan se, hvordan EU – også som en politisk union – er en tæt ven af det liberale projekt.
Frihed og sikkerhed må siges at være det vigtigste for os liberale. Hvem sikrer disse? Det gør EU.
EU er en fuldstændig central spiller i individets frihed til at realisere sig selv. Fordi vi er medlem af EU, kan vi tillade os at drømme og være ambitiøse for vores egen fremtid. Vi kan bevæge os frit rundt i Unionen og uddanne os, arbejde og bo lige hvor vi har lyst. Der er bl.a. et hav af uddannelsesprogrammer, forskningsinitiativer, støttemidler og rettigheder i EU, som alt sammen sørger for, at vi ikke behøver at sætte grænser for vores egne mål og drømme. Og den frihed ville jeg ikke være foruden.
EU sikrer også frihed for virksomhederne. De kan sælge deres varer frit på det indre marked, der er præget af fair konkurrence uden toldbarrierer og fysiske grænser, med høje varestandarder, med et godt investeringsmiljø og gode internationale eksportmuligheder. Derfor er det intet mindre end illusorisk, når Svenningsen kalder EU for en ”synkende skude”, for EU er verdens største økonomi og leverer glimrende handelsaftaler, der har været længe undervejs. Lige præcis af den grund kan hverken briterne eller vi, hvis det skulle komme så vidt, bare forhandle diverse handelsaftaler på plads, som han påstår i sit indlæg. Det postulat tager ikke højde for de økonomiske konsekvenser, som briterne allerede nu har oplevet ved at forlade fællesskabet. Mindre vækst og velstand må siges at være lig med mindre frihed for briterne. Er det sådan en fremtid, Svenningsen, som liberal, ønsker for danskerne? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl; det vigtigste EU har gjort for handlen, væksten og velstanden er at nedbryde mure. Det grænseløse EU er et EU, der har sat grænser for ufriheden.
EU sikrer altså den negative frihed. Frihed fra totalitære systemer i form af Artikel 7-proceduren. Frihed fra usikre fødevarer og produkter. Frihed fra ringe levevilkår og en fremtid uden håb. Men vigtigst af alt; frihed fra ufred. Vi må aldrig tage for givet, hvilken diametral modsat virkelighed vi kunne have stået i, hvis ikke EU var opstået. Den basale frihed til at leve kan snildt udfordres, hvis vi forlader vores venner i EU.
For virkeligheden er den, at fronterne er trukket op i den internationale arena. Vi lever i en usikker verden. Og det ville ikke just hjælpe at melde os ud af EU og selv forsøge at navigere i denne virkelighed. Så hvordan sikrer vi bedst vores egen sikkerhed her i Danmark? Det gør vi gennem EU og ved også at melde os fuldt og fast ind i den forsvarspolitiske dimension af samarbejdet. Det betyder ikke, at vi afgiver mere magt til EU, som Svenningsen påstår, men at vi derimod tænker smartere. For i en tid som denne er det klart at foretrække, at det ikke er al lovgivning, der vedtages i Folketinget. Især når det kommer til sikkerheds- og forsvarspolitikken, som jo må siges at være en hjertesag for den borgerlige fløj. Og når Svenningsen uberettiget kalder EU for ”totalitært”, har han tydeligvis ikke forstået, at det lige præcis er totalitarismen, som EU vil til livs og beskytte sig imod. Vi skal da være en del af kampen for frihed og sikkerhed og turde stå på den rigtige side af historien. Og derfor må vi styrke venskabet med EU. For vores egen og andres friheds skyld.
Hvis Danmark forlader EU, vil det være et knæfald for populisme – ikke liberalisme. For EU er en tæt ven af liberalismen, og man vender ikke sine venner ryggen.
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
