Borgerlige bør også være feminister

180Grader Debat,

08/01/2020

Af Mette Marie Kjær Knudsen, medlem af Liberal Alliances Ungdom og statskundskabsstuderende

Selvom graden af ligestilling mellem kønnene gradvist begynder at udvikle sig i den positive retning, betyder det langt fra, at Danmark er i mål på denne front.

3 gange så mange mænd end kvinder begår selvmord og mænd tager i gennemsnit 260 færre dages barsel end kvinder gør. Kvinder fylder kun 15% i direktioner og 19% i bestyrelser, der er langt flere kvinder end mænd der er deltidsbeskæftigede og mænd har en tendens til både at få mere i løn samt have en større pension. Derudover stiger antallet af voldsforbrydelser rettet mod LGBT+ personer hvert år og mænd tror stadigvæk det er i orden at pifte efter kvinder på gaden og slå dem i røven hvis de tilfældigvis går forbi dem i baren.

Desværre er det sådan, at venstrefløjen har monopol på feministbegrebet, hvorfor det ofte bliver sat i forbindelse med kvindekvoter, øremærket barsel til mænd og så meget mere ligegyldig tvang der i sidste ende vil sætte gang i en faktisk kønskamp på arbejdsmarkedet der vil skabe uro og ustabilitet. Venstrefløjens bidrag til løsninger på ligestillingsproblemerne ser jeg derfor blot som små quick fixes der langt fra gør det lettere at få lige muligheder i fremtiden. Derimod skal man sigte efter reelt at gå til roden på problemerne og løse dem mere langsigtet. 

Jeg kalder mig ikke feminist, fordi jeg mener kvinder er mænd overlegne - selvfølgelig er der nogen ting kvinder kan som mænd ikke kan, og modsat er der ting mænd kan som kvinder ikke kan. Jeg kalder mig feminist fordi jeg ikke ønsker lige resultater, men lige muligheder – for alle køn. Jeg ønsker, at mænd har både lyst og mulighed for at tage lige så meget barsel som kvinder kan, uden at blive set ned på af kollegaerne og chefen.

Jeg ønsker, at kvinder har lige så let ved at nå topposterne i de store virksomheder som mænd har, uden at skulle prøve at navigere uden om den såkaldte ’rip-rap-og-rup-effekt’. Men med det sagt vil jeg heller ikke benægte, at mænd og kvinder ofte har forskellige ønsker med deres liv, og derfor ofte har forskellige mål i livet. Dette tror jeg blot ofte er en social konstruktion, hvorfor jeg ikke ser det som en reel undskyldning for ligestillingsproblemerne.

Derfor er det debatten og mindsettet der skal ændres i vores samfund, og i stedet for at springe let og elegant over tabuerne, skal man tale om dem, forklare dem og modbevise, at det fx ikke er unaturligt, at mænd også gerne vil bruge tid med deres børn i stedet for på deres arbejde og modbevise at der bestemt også er nogen kvinder der sigter efter topposterne.

Selvom dette er en utrolig langsigtet plan, tror jeg dog, det er den der ville ramme plet hos de fleste. Jeg tror, at det er det der skal til for, at vi som samfund kan begynde at få alle med, og sammen rykke os mod et samfund med lige muligheder for alle. For uden et universelt sprog og forståelse indenfor ligestilling på det politiske spektrum når man ikke langt – hvorfor jeg tror venstrefløjens forsøg med kvoter og tvang bliver en fiasko og blot vil skabe mere uro og mindre ligestilling.

Jeg er derfor både borgerlig og feminist, fordi jeg anerkender ligestillingsproblemerne og ønsker at løse dem. Det kan være så enkelt, at mænd skal begynde at bakke hinanden op. Det er både når det handler om at sætte sin ven på plads, hvis der kommer en lidt for nedladende kommentar om kvinder, eller tage ham i hånden når han har brug for at græde ud.

Men det kan også være så simpelt, som at flere borgerlige skal turde kalde sig selv for feminister. For selvom alt dette jeg ønsker, i mine øjne blot er fundamentale rettigheder og noget der automatisk burde følge med i et liberalt samfund, må man erkende, at det gør det ikke.

Ved at kalde sig feminist anerkender man derfor, at der stadigvæk er langt til målet og samtidig hjælper man med at fjerne venstrefløjens monopol på ordet – med det også de forkerte antagelser og opfattelser der eksisterer om feminister.

Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.