Af Malte Larsen, gymnasieelev og medlem af Nye Borgerliges Ungdom
Vi plejede at sige, at en dreng, der legede med barbiedukker og lagde makeup, var en feminin eller piget dreng. Nu tales der i stedet om, at drengen føler sig som en pige. Nogle vil endda sige, at denne person er en pige (på trods af at hans biologiske køn). Mange af disse unge mennesker – helt ned til seksårsalderen - som angiveligt føler sig som det modsatte køn, modtager kønsskifteoperation og dertilhørende hormonbehandling, så de kan ændres til det modsatte køn.
Men er denne omfattende og dyre operation virkelig den rette behandling for dem, der lider af kønsidentitetsproblemer? Det tyder forskningen på transkønnede mennesker ikke på. Vi kan se, at selvmordsraterne er præcist den samme – hele 40% - for både de, der har modtaget behandlingen, og de, der har fravalgt behandlingen. Dette tyder klart på, at behandlingen af mennesker, der lider af kønsdysfori, overhovedet ikke virker.
Kønsdysfori er – hvilket det også blev defineret og betragtet som, inden de politisk korrekte og LGBT-aktivisterne overtalte sundhedsvæsnet til at ændre på definitionen deraf – en psykisk lidelse. Mennesker med psykiske lidelser som kønsdysfori hjælpes ikke, ved at have deres sindstilstand anerkendt som noget helt normalt, vi andre skal rette os ind efter. De skal have hjælp.
Følgelig bør staten indstille al økonomisk støtte til kønsskifteoperationer. Normaliseringen af transkønnethed og muligheden for at skifte køn ser ikke ud til at hjælpe de personer, der lider af kønsdysfori. Jeg mener derfor også, at vi skal åbne op for forskning af nye behandlingsmetoder til de mennesker, der lider af kønsidentitetsproblemer.
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
