Den 27. januar markerer 75-året for befrielsen af den nazistiske koncentrations- og udryddelseslejr Auschwitz i Polen, hvor det anslås at mere end en 1 million mennesker blev dræbt på grusom vis.
Drabene foregik fortrinsvis i umenneskelige gaskamre, og det var særligt jøder, men også romaer, polakker og sovjetiske krigsfanger, der blev dræbt af nazisterne.
75-året markeres med en stor ceremoni på den tidligere koncentrationslejr, hvor også flere Holocaust-overlevere deltager.
De overlevende markerer befrielsesdagen ved at lægge kranse og buketter ved den såkaldte "dødsmur" i Auschwitz. Denne mur blev brugt til henrettelser.
Adskillige internationale statsledere har den forgangne uge deltaget i en markering af 75-året for Auschwitz' befrielse i Jerusalem i Israel. Herunder også den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen.
- De nazistiske udryddelseslejre repræsenterer et særligt tragisk og umenneskeligt vidnesbyrd om, hvor brutalt og livstruende det var at være af jødisk oprindelse.
- Befrielsen af Auschwitz står centralt i erindringen. Vi og kommende generationer må blive ved med at lytte, lære og mindes, så de historiske grusomheder ikke gentager sig, udtalte Mette Frederiksen i forbindelse med sit besøg i Israel.
Den dag i dag står Auschwitz som det ultimative symbol på nazismens rædsler og på Holocaust, nazisternes masseudryddelse af jøder. Lejren blev anlagt i 1940 i det tyskbesatte Polen cirka 60 kilometer vest for Krakow.
Den 27. januar kaldes også for Auschwitz-dag eller Den Internationale Mindedag for Holocaust, og er en international og officiel mindedag for Holocaust og andre folkedrab.
