Kønsdysfori er en psykisk lidelse – ikke en normal sindstilstand, vi andre skal rette os ind efter

Hvordan konkluderer en biologisk dreng, at han føler sig som en pige? Hvordan skal en dreng vide, hvordan det føles at være en pige, når han ikke e...

Malte Larsen,

11/01/2020

Kilde:

Hvordan konkluderer en biologisk dreng, at han føler sig som en pige? Hvordan skal en dreng vide, hvordan det føles at være en pige, når han ikke er en pige, og aldrig har været det?

Hvad præcis er en følelse af at være en pige? Selv hvis en dreng føler, at han oplever at have kvindelige tanker, følelser og præferencer, hvorfor betyder det så, at han er en pige, og ikke bare en feminin dreng?

Vi plejede at sige, at en dreng, der legede med barbiedukker og lagde makeup, var en feminin eller piget dreng. Nu tales der i stedet om, at drengen føler sig som en pige. Nogle vil endda sige, at denne person er en pige (på trods af at hans biologiske køn). Mange af disse unge mennesker – helt ned til seksårsalderen - som angiveligt føler sig som det modsatte køn, modtager kønsskifteoperation og dertilhørende hormonbehandling, så de kan ændres til det modsatte køn.

Men er denne ekstremt omfattende operation virkelig den rette behandling for dem, der lider af kønsidentitetsproblemer? Det tyder forskningen på transkønnede mennesker ikke på. Vi kan nemlig se, at selvmordsraterne er præcist den samme – hele 40% - for både de, der har fået behandlingen, og de, der fravalgte en behandling. Dette tyder klart på, at behandlingen af mennesker, der lider af kønsdysfori, overhovedet ikke virker.

Kønsdysfori er – hvilket det også blev defineret og betragtet som, inden de politisk korrekte og LGBT-aktivisterne overtalte sundhedsvæsnet til at ændre på definitionen deraf – en psykisk lidelse. Mennesker med psykiske lidelser som kønsdysfori hjælpes ikke, ved at have deres sindstilstand anerkendt som noget helt normalt, vi andre skal rette os ind efter. De skal have hjælp.

Følgelig bør staten indstille al økonomisk støtte til kønsskifteoperationer. Normaliseringen af transkønnethed og muligheden for at skifte køn ser ikke ud til at hjælpe de personer, der lider af kønsdysfori. Derfor bør vi åbne op for forskning af nye behandlingsmetoder til de mennesker, der lider af kønsidentitetsproblemer.