Al-Qaeda bekræfter: Vores leder er blevet dræbt

Qassim al-Rimi blev ifølge USA's præsident dræbt under et amerikansk angreb i Yemen tidligere på måneden.
Al-USA's præsident, Donald Trump bekræftede tidligere på måneden, at Qassim al-Raymi, der var leder for al-Qaeda på Den Arabiske Halvø, var dræbt under en amerikansk antiterrroraktion.
Al-USA's præsident, Donald Trump bekræftede tidligere på måneden, at Qassim al-Raymi, der var leder for al-Qaeda på Den Arabiske Halvø, var dræbt under en amerikansk antiterrroraktion.

Claes Kirkeby Theilgaard,

23/02/2020

Terrororganisationen Al-Qaeda på Den Arabiske Halvø bekræfter søndag, at dets leder, Qassim al-Raymi, er død, og at en ny leder er udpeget.

Det oplyser efterretningsgruppen Site.

Det var USA's præsident, Donald Trump, som tidligere på måneden kunne fortælle, at Raymi var blevet dræbt under en amerikansk antiterroraktion i Yemen.

Den islamistiske terrororganisation bekræfter i en lydoptagelse lederens død, fortæller Site, der følger og registrerer islamistiske netværk over hele Jorden.

Samtidig oplyser man i lydoptagelsen, at den nye leder er Khalid bin Umar Batarfi.

Ifølge Site har Batarfi optrådt i mange videoer fra Al-Qaeda på Den Arabiske Halvø. Han har tilsyneladende haft rollen som Raymis højrehånd og som talsmand for jihadisterne.

Trump sagde i begyndelsen af måneden, at Raymi var dræbt under en "antiterror-operation".

Raymi og hans islamistiske terrorister tog kort efter et masseskyderi på en flådebase i Florida 6. december skylden. Her dræbte en saudisk officer på træningsophold i USA tre amerikanske flådesoldater.

Kilde: /ritzau/AFP