Et flertal i Folketinget har indgået aftale om at ændre indfødsretskravene til dansksindede sydslesvigere.
Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.
I dag er det et krav, at sydslesvigere, som bor i Danmark og gerne vil have dansk statsborgerskab efter lempeligere regler, skal være født i Sydslesvig.
Fremover vil reglerne også gælde ansøgere, som er opvokset i Sydslesvig.
- Det danske mindretal i Sydslesvig er historisk set en del af Danmark. Og jeg synes, det er naturligt, at de dansksindede sydslesvigere, der ønsker at blive danske statsborgere, har mulighed for at søge på lempede vilkår, udtaler udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye (S).
De lempeligere regler dækker over, at man ikke behøver at have permanent opholdstilladelse i Danmark. Man behøver heller ikke at bestå en danskprøve eller en indfødsretsprøven, hvis man har gået i en dansk skole.
Det danske mindretal i Sydslesvig er betegnelsen på den dansksindede folkegruppe, der bor i den nordlige del af den tyske delstat Slesvig-Holsten. Det bliver også kaldet Sydslesvig.
Det danske mindretal i Sydslesvig er et resultat af grænsedragningen i 1920.
Her afgjorde tre folkeafstemninger, at det tidligere hertugdømme Slesvig skulle deles i to. Det er derfor, at den dansk-tyske grænse i dag går nord for Flensborg i øst og syd for Tønder i vest.
Det danske mindretal omfatter omtrent 50.000 mennesker, som både taler dansk og tysk.
Det er S-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance, som står bag aftalen.
Ændringerne vil efter planen træde i kraft 1. februar.
Kilde: /ritzau/
