Afgifter som opdragelsesmiddel

Casper Schou,

12/11/2018

Jeg er netop hjemvendt fra en tur i det tyske, og på vej hjem lavede vi naturligvis det obligatoriske pitstop ved den dansk-tyske grænse, så vi kunne tanke op på dåseøl, sodavand, matadormix, toffifee og hvad der ellers er at spare penge på.
For der er nemlig mange penge at spare, ved grænsehandel.
- For det er næppe for at opleve nordtysk kultur, at hundredevis af danskere spænder Brenderup trialeren efter Berlingoen en søndag formiddag. Det er nok snarere fordi der er billig 7-UP.

Forklaringen på hvorfor det er billigere i Tyskland og dyrere i Danmark skal naturligvis findes i nogen af de utallige afgifter, som finansierer vores velfærd.
- Når du køber en Marsbar, så betaler du ekstra mange penge for den, så du senere, når du skal behandles for overvægt og diabetes grundet selvsamme Marsbar, så har du faktisk selv finansieret det. Og det er vel egentlig smart nok.

MEN! Og nu til et stort men, som jeg har siddet og filosoferet over hele vejen fra Flensborg til Horsens.... Er det ikke at tale ned til os? Er det ikke lidt som om, at den danske stat leger farmand, når den gør det ekstra dyrt at købe bland-selv, fordi det er dårlig for os?

Jeg har nemlig læst lidt op på det, og argumentet for afgifterne synes ofte at være, at det er for at forsøge at kontrollere vores indtag af usunde fødevarer.
Det er også derfor en pakke blå kings koster dig en halv månedsløn, for så tænker du dig nok om en ekstra gang, inden du inhalerer et askebæger.

Men.... Er det ikke også lidt skræmmende så? Hvis de taler sandt, og det er til for at holde os sunde og raske, når de skruer prisen i vejret på en mazarintærte, så er vi åbenbart blevet en flok retarderede idioter, som ikke selv kan finde ud af at tage vare på os selv. 

Er vi virkelig så dumme, at det er den eneste måde man kan få danskeren til at holde sig fra slikskålen? Ved at gøre det dyrt?
Burde det det faktum, at vi potentielt ender med forringet livskvalitet og en alt for tidlig død grundet svær overvægt ikke være argument nok for at holde sig fra de søde, usunde sager?
- Det sad jeg og filosoferede over, imens jeg tyggede løs i en af de helt store Tobleroner, som man kun kan købe i udlandet. Og på den måde besvarede jeg vel egentlig også lidt mit eget spørgsmål.

Men med den logik, så burde vi vel ikke stoppe der. 

Hvis sukkerafgiften er til til for at holde os i god behold, for at passe på os danskere, så burde der vel også være afgift på en masse andet i dagligdagen, som heller ikke nødvendigvis er godt for vores helbred:

Reality TV
Svigermødre
At krydse vejen uden at se sig for

- Nej, men jeg mener bare, hvis der kom en afgift på, alle de gange jeg så kun så til højre og så til venstre men ikke til højre igen, inden jeg gik ud på vejen, så tror jeg bestemt det ville have en effekt. For det gider jeg da ikke betale for. Ærligt talt, så føler jeg mig lidt taget bagi med en strap-on af den danske stat, når jeg skal betale det dobbelte herhjemme, sammenlignet med Tyskland. 

Jeg siger ikke, at jeg er modstander af afgifterne, for jeg kan godt se logikken i dem. Jeg siger bare, at det er en smule skræmmende, at det eneste der afholder dig og mig fra et tre-cifret BMI og en nærdødsoplevelse hver gang vi skal med trapperne op på 1. sal, så står det skidt til. Og det er jo lidt det politikkerne antyder, når de argumenterer med, at det er for vores sundheds skyld, at en pose vingummibamser skal koste det dobbelte herhjemme.

Kilde: