Kaos i Skatteministeriet: Massiv kritik i ny rapport

En ny rapport fra Rigsrevisionen retter massiv kritik mod Skatteministeriet. Ifølge rapporten har ministeriet misinformeret Folketinget om, hvordan det gik med at få genoprettet inddrivelsen af den milliardstore gæld til det offentlige. Desuden slår rapporten fast, at genoprettelsen af gældsinddrivelsen bliver endnu mere forsinket end først antaget.

Gælden til det offentlige er hastigt stigende og har nu rundet 118 milliarder kroner, men der er altså ifølge Rigsrevisionen lange udsigter til, at gælden kan blive inddrevet. I februar i år garanterede den daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) ellers, at det nye inddrivelsessystem PSRM vil kunne inddrive 20 milliarder kroner alene i 2019.

Det mener Rigsrevisionen dog ikke. I deres rapport på peges det, at PSRM-systemet er blevet så forsinket, at det end ikke kan garanteres, at systemet næste år vil kunne inddrive al ny gæld.


Foto: Skatteministeriet

Læs artikel

1 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere