Den sproglige nedtur

Når danskerne i stigende grad snubler i alternative stavemåder, hjemmelavede ord, misforståede talemåder og forvanskede ordsprog, så ændres det dan...

Jens Knudsen,

03/11/2016

Når danskerne i stigende grad snubler i alternative stavemåder, hjemmelavede ord, misforståede talemåder og forvanskede ordsprog, så ændres det danske sprog åbenbart med øjeblikkelig virkning til det kakofoniske kaudervælsk som nutidens sammenblanding af 'danglish', stavemongolsk og perledansk udgør.

Kaudervælsk:
https://da.wiktionary.org/wiki/kaudervælsk

Kakofoni:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kakofoni

Sprognævnet medskyldig i sprogligt forfald:
http://www.b.dk/kommentarer/sprognaevnet-medskyldig-i-sprogligt-forfald

Når danskerne fuldstændig unødvendigt erstatter velkendte danske ord og talemåder med især engelske ditto, der oven i købet ofte er stavet og udtalt på hjælpeløst klodset og hipstersmart 'danglish'.

Danglish:
https://da.wikipedia.org/wiki/Danglish
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/dansken-super-nice-accessorie

Når alternative ordstillinger, ordspil, talemåder, ordsprog og retorik medbragt fra fremmedartede kulturer accepteres som fælles platform for gensidig kommunikation.

Perledansk:
https://da.wikipedia.org/wiki/Perkerdansk

 - Så bliver jeg forvirret, forundret, modfalden og godylt irriteret.

Jeg forstår udmærket at sproget forandres over tid, at nye låneord udvider sproget med nye koncepter på baggrund af ny teknologi og ny viden, at nye talemåder og nye vendinger med mellemrum dukker op og tilføjer nye nuancer til sproget. Sådan har sproget udviklet sig lige siden det første gutturale grynt.

Men hastigheden - hvormed velkendte danske ord, vendinger og talemåder umotiveret og unødvendigt erstattes af 'danglish', perledansk, stavemongolsk og andet Amalieagtigt volapyk - har jeg det særdeles svært med.

Jeg brækker mig i lårtykke stråler over den kulturnedbrydende og betingelsesløse accept af indforstået hjemmelavet pølsesnak, og græmmes over det accelererende sproglige kaos og virvar!

Relaterede links:
http://www.b.dk/debat/kronik-hvorfor-siger-vi-ikke-bare-ugh
http://www.b.dk/berlingske-mener/sprogforvirring
https://www.dr.dk/nyheder/politik/sprogforvirring-faar-danskerne-til-stoette-politik-de

Kilde: