Hvad er et balancebræt, og hvornår bruger man det?

Jesper Nørskov Jensen,

14/11/2018

Et balancebræt kan bruges i flere forskellige sammenhænge. Blandt andet bruges det i forbindelse med genoptræning, almen balancetræning og træning, der har til formål at forebygge skader. Her kan du læse lidt om, hvad et balancebræt er, og hvad det kan bruges til.

Ikke så overraskende er det primært balancen, man træner ved hjælp af et balancebræt. Derudover trænes reaktionsevnen og koordinationen også. Disse tre ting er vigtige i mange forskellige sportsgrene, hvorfor øvelser med balancebræt er en fast del af en del elitesportsudøveres træningsprogrammer.  

Øvelser på et balancebræt kan også forebygge skader, hvilket er endnu et godt argument for at benytte det som elitesportsudøver. 


Hvad er et balancebræt?

Et balancebræt er en stor rund plade med en diameter på cirka 35 cm. Under pladen befinder der sig en halvkugle i midten. Brættets konstruktion bevirker, at det er meget udfordrende at holde pladen lige, når man står oven på den.

Ens balance trænes, når man står på brættet. Desto bedre ens balance bliver, desto mere avancerede øvelser kan man lave med henblik på at udfordre sig selv. 


Hvad træner man med et balancebræt?

Det er, som sagt, ens koordination, balance og reaktionsevne, der trænes via øvelser på balancebrættet. 

Det kræver ofte mange forskellige muskler at holde balancen på brættet, og det er særligt ens ben, som er i brug. 


Hvordan bør jeg træne med et balancebræt?

Jeg anbefaler, at du har bare fødder, når du træner med et balancebræt. Dette vil nemlig sikre en bedre føling med brættets overflade og give dig en følelse af at stå godt fast. 

Jeg anbefaler, at du stiller dig med parallelle fødder så bredt som muligt på balancebrættet, når du træner. Det giver dig nemlig det bedste udgangspunkt for at lave de fleste balanceøvelser.

Man kan lave mange forskellige øvelser på et balancebræt. Hvilke øvelser der passer dig bedst, afhænger af din fysiske tilstand og dine behov. 

For eksempel er der stor forskel på, hvilke øvelser en toptrænet sportsmand eller -kvinde og en skadet pensionist bør lave. 

Du kan med fordel få kyndig rådgivning af en fysioterapeut eller en sportscoach, inden du begiver dig ud i at prøve en masse øvelser af på balancebrættet. 


Hvad er dine behov?

Ingen kender dine behov og ønsker til et balancebræt bedre end dig. Skriv meget gerne dine behov og ønsker ned og gå herefter i gang med at læse en del produktbeskrivelser for forskellige balancebrætter.

I produktbeskrivelserne vil det fremgå, hvad der kendetegner de enkelte balancebrætter, og den proces vil dermed sandsynligvis hjælpe dig til at finde det bræt, der passer dig allerbedst.

Held og lykke med jagten!

Kilde: