Michael Rasmussen er ogs inde i VM-varmen

Danmarks Cykel Uniion er langt om længe kommet til fornuft og opgiver tilsyneladende flere års hensynsløs forfølgende af Michael Rasmussen

Christian Melgaard,

31/05/2011

Danmarks Cykel Uniion er langt om længe kommet til fornuft og opgiver tilsyneladende flere års hensynsløs forfølgende af Michael Rasmussen. Med sit nye hold Christina Watches-Onfone skal han køre Post Danmark Rundt, og han er nu også inde i varmen i landsholdssammenhæng.

Så langt, så godt - men det er først når Michael Rasmussen får lov til at stille op i de store klassikere hvor hans bjerg-speciale kan komme til sin ret at han er fuldt rehabiliteret. Han bliver ikke yngre, men det kan nås endnu. Den ultimative triumf ville være at se ham smadre feltet op af de franske bjerge. Lad os håbe det sker.

Hvis det er tilladt at have "gæsteryttere" med på holdet kunne han måske nå at få en plads hos Bjarne Riis. Det ville klæde den gamle doping-rytter at hjælpe en landsmand, som ikke har haft næsen inde i medicinskabet, men som paradoksalt nok er blevet straffet som om har har kørt cykelløb med blod-drop.