Tillykke - Berlingske Mener | www.b.dk

Hele 15 medaljer – to af guld – blev det til for de danske sportsudøvere ved OL

Niels O,

23/08/2016

Hele 15 medaljer – to af guld – blev det til for de danske sportsudøvere ved OL. Tillykke til alle og til Danmark. Det er et imponerende resultat og formentlig det bedste for Danmark nogensinde, når man tager højde for de ekstraordinære vilkår, der gjaldt i 1948, hvor Danmark høstede 20 medaljer, mens mange af verdens store nationer var alvorligt mærket af krigen.

OL blev afviklet i den positive ånd, som det er tænkt, en global begivenhed, der blev fulgt af milliarder af TV-seere og en manifestation af, at verdens vidt forskellige lande og deres tusinder af idrætsudøvere kan mødes i fredelig kappestrid uden at politiske uenigheder og voldelige konflikter får lov at spille nogen rolle. Den alvorligste mislyd leverede Rusland, som inden OL blev afsløret i at have etableret et omfattende og systematisk dopingprogram for sine sportsfolk. Det fortæller en historie om præsident Putins drømme om russisk storhed, hvor det at vise omverdenen, hvor mange medaljer man kan vinde, er en vigtig del af statspropagandaen. Men for sporten er det ødelæggende.

Tillykke til Danmark for at vinde så mange medaljer, og tillykke til Rio for et veludført OL :o)