Storbritannien skal til valg til december

Alt tyder nu på, at Storbritannien skal til valg den 12. december.

Premierminister Boris Johnson vandt nemlig en afstemning i dag i Underhuset. Han har før udtalt, at hvis den nuværende regering i samarbejde med det nuværende parlament ikke kunne sikre et Brexit før deadline, måtte der et nyvalg til.

Lovforslaget blev stemt igennem med 438 stemmer for og 20 imod, hvilket giver den hårdt prøvede britiske premierminister en kærkommen sejr.

Valget er ikke endeligt udskrevet, men skal endnu igennem Overhuset, det andet kammer i det britiske parlament. Dog antages dette at være en formalitet.

Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere