Tætpakket førvalg i Sverige

Skal jeg dømme efter den lokale situation, så flokkes folk for at stemme før tid herovre i Sverige. I det lokale biblioteks lille kunstudstillingslokale - et mindre klasselokale af størrelse - stod folk i lang kø både indenfor og udenfor.

Reelt betød det at den nok så berømte stemmeseddelsreol, hvorfra man tager valgsedler var omgærdet af vælgere der stod stille i længere tid, så man kunne slet ikke slippe for at se hvilke valgsedler de nærmeste i køen tog.

Kun Moderaterna, Socialdemokraterna og et lille lokalt parti havde udsendt valgsedler til min egen lille postkasse på forhånd.

Det frie valg synes langt væk.


0 Kommentarer

Log ind for at kommentere