Kan man øve godgørenhed ved at cykle

Det var vist Jesus, der som en af de første, advarede mod at stå ude foran templet og slå sig for brystet, medens man fortalte om hvor god og retfæ...

Magnus Pedersen,

20/08/2019

Det var vist Jesus, der som en af de første, advarede mod at stå ude foran templet og slå sig for brystet, medens man fortalte om hvor god og retfærdig man var.

Jeg tror det især var Farisæerne han havde kik på.

I dag er der jo ikke mange Templer tilbage, at stille sig op foran, derfor går man til det moderne tempel, avisen, for at fortælle om sine gode gerninger.

Hvorfor kan man ikke bare give til kampen mod kræften det man kan undvære af sine midler?

Hvorfor skal man løbe rundt på veje og i skove med underlige trøjer på kroppen, eller cykle til Paris under stort medie hurlumhej, på cykler der måske koster op til 100.000 kr stykket, for derefter, under avisernes bevågenhed og med masser af foto af de deltagende pedalister, at give en sum penge til kræftens bekæmpelse.

Er der overhovedet ingen forståelse for den gamle sandhed om at velgørenhed bedst udøves i det skjulte?

Men så får man selvfølgelig ikke sit navn og foto i avisen, men det var vel heller ikke formålet med velgørenheden?

At godgørenhed bør udøves i det skjulte skyldes især to hensyn.

Hensynet til giveren; som ved alt for megen slåen sig for bryster, risikerer at begå en af de 7 dødssynder: Hovmod.

Hensynet til modtageren; som når velgørenheden bliver udøvet i det skjulte har lettere ved at bevare sin værdighed, uden at få følelsen af at spise ”nådsens brød”.

Kilde: