Tulle-banen: Sparer 270 sekunder, koster mindst 1.3 mia kroner

180g økonometer score: Dårlig.

Det er slemt nok at se rød bloks "nedslidnings-pension til de ikke-nedslidte" udspil ... men blå bloks trafikudspil er ikke meget bedre.

24syv har spurgt DF om økonomien i denne togstrækning:

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, forsvarer beslutningen om at bruge op mod 1,8 milliarder kroner på at spare maksimalt fire et halvt minut:

- Vi insisterer på det, fordi vi vil have vækst i hele Danmark. Vi gør det her med åbne øjne, og vi vil også finansiere det underskud, der vil være, når man kører på banen, siger han.

Spørgsmål: Trafikforsker Mogens Fosgerau kan kun komme i tanke om letbanen omkring København, der er tilsvarende elendigt skruet sammen…

- Man kan sige, at det da så var påfaldende, at det lige var i København, den skulle være.

Spørgsmål: Så hvis København har en dårlig tog-strækning, så skal Vejle og Billund også have én?

- Nej, for det er en god ting. Man skal regne med et øget driftstilskud til Billund-banen, men nogle gange skal man også tro på noget. Og vi tror simpelthen på, at banen til Billund – med de synergier, der er i området – at det vil løfte området.

Udover en dyr og virkningsløs togbane, så indeholder transportpakken også en omfartsvej ved Mariager, som stort set kun DF's egen ordfører ønsker.

Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere