Monster-minerydder skal knække taleban

Miner og vejsidebomber er den største trussel for NATO i Afghanistan, siger brigadegeneral Larry Nicholson fra de amerikanske marinestyrker i den s...

xxxxxx Ikke angivet,

14/02/2010

Miner og vejsidebomber er den største trussel for NATO i Afghanistan, siger brigadegeneral Larry Nicholson fra de amerikanske marinestyrker i den sydlige del af landet. NATO håber på at denne motherfucker af en minerydder, et såkaldt Assault Breacher Vehicle, kan knække taleban.

Man tvivler - overlegen våbenteknologi slår ikke folkelig opbakning. Vi hører jævnligt om dræbte danske soldater, men vi hører langt sjældnere om de mange flere civile afghanere der midt i al krigstummelen dræbes af NATO-styrker. Den slags underminerer afghanernes glæde ved den internationale styrke.

Seneste melding er om fem dræbte civile, herunder tre kvinder. NATO-styrker afviser ansvaret, men landsbyboerne fastholder at de civile blev dræbt af soldater fra den internationale styrke. Og det er ikke en usædvanlig hændelse, den slags hører man om hele ti... æhh, et par gange om måneden.