Den Østrigske regering strammer nu reglerne for migranter og flygtninge.
Den østrigske regering vil nu skære i den mindste sociale ydelse, hvis modtageren taler dårligt tysk eller ikke har gjort folkeskolen færdig.
Månederne bliver længere for modtagere af den mindste sociale ydelse i Østrig, hvis de ikke taler godt tysk. Det samme gælder for dem, som ikke har gjort folkeskolen til og med 9. klasse færdig.
I dag får alle den samme ydelse, dvs. mindst 863 euro om måneden, ca. 6.440 kr., forklarer det østrigske nyhedsmagasin Profil.
Det beløb vil landets regering beskære med 30 pct., så det lander på 560 euro, hvis ikke tyskniveauet er højt nok. Forslaget diskuteres i øjeblikket, men eftersom de to koalitionspartnere, Det konservative parti (ÖVP) og Frihedspartiet (FPÖ), har flertal i parlamentet, kan de i princippet selv vedtage det.
Ifølge den østrigske kansler, Sebastian Kurz, er hver anden modtager af ydelsen udlænding, og derfor er det »tvingende nødvendigt« med en reform af støtten, der i Østrig har navnet mindstesikring .
»Vi forsøger med denne reform at gøre vores system mere retfærdigt. Vi forsøger at stoppe tilvandringen til vores socialsystem ved at reducere mindstesikringen til mennesker, der er dårlige til tysk, som er integrations- eller arbejdsuvillige,« lyder det fra kansleren på en video, der er blevet lagt op på hans Twitter-konto.
Helt styr på, hvem der modtager hvad og hvor meget, har myndighederne dog ikke.
Derfor vil regeringen desuden kræve af landets ni delstater, at de indsender en række oplysninger om de pågældende borgere. Herunder også status på deres opholdsret samt evt. migrationsbaggrund.
Børnefamilier rammes
De nye stramninger vil også omfatte børnerige familier. Ifølge officielle tal var 81.334 af de 231.390 modtagere af ydelsen i 2017 børn. I dag får et par med tre børn maksimalt 2.748 euro. Hvis det bliver slået fast, at forældrenes tysk ikke er godt nok, bliver ydelsen mindre for hvert barn, og fra og med det 3. barn ligger den på 43 euro. Med de samlede beskæringer ryger ydelsen ned på højst 1.526 euro per familie.
Desuden vil en anden børneydelse, 58 euro per barn om måneden, blive trukket fra mindsteydelsen.
Kansleren begrunder beskærelserne i børnefamilierne med, at med nutidens ydelsesstørrelse er der ikke altid stor forskel på, om forældrene arbejder eller ej:
»50 pct. af alle tjener mindre end 1.800 netto,« lyder det. Derfor, forklarer Kurz, kan det ikke altid betale sig at gå på arbejde.
»Den, der går på arbejde, må ikke være den dumme,« supplerer det konservative parlamentsmedlem, August Wöginger.
Samtidig stiger ydelsen for handicappede og enlige forældre.
Ikke første forsøg
Lovforslaget er blevet kritiseret af oppositionen. I delstaten Wien modsætter myndighederne sig i første omgang at gennemføre nedskæringerne for børnene. Regeringen har allerede meddelt, at den vil bekæmpe hovedstaden i retten for at få den til at makke ret.
Også fra aktører på arbejdsmarkedet er der kritik, fordi der er sparet på tyskkurser til indvandrere. Nu opfordrer de to humanitære organisationer Caritas og Røde Kors til, at man sørger for at udbyde det nødvendige antal tyskkurser over hele landet, skriver den østrigske avis Die Presse.
Den østrigske regering har tidligere forsøgt at skære i de sociale ydelser til udlændinge, men det er ikke blevet godkendt af EU-lovgivningen. Denne gang forventer regeringen dog grønt lys, fordi loven netop gælder for alle og ikke blot udlændinge, omend det i sidste ende er et forsøg på at få færre til at søge asyl i Østrig.
Det er heller ikke første gang, at Østrigs ca. et år gamle regering har strammet tøjlerne over borgere med migrationsbaggrund.
For nylig blev det besluttet, at ca. 100.000 østrigere med tyrkisk baggrund, hvis navn står på en tyrkisk valgliste, nu skal bevise, at de ikke i hemmelighed har taget deres tyrkiske statsborgerskab tilbage.
