Det Demokratiske Partis primærvalg i USA: Socialistiske millionærer og øko-milliardærer kæmper om at blive valgt som partiets præsidentkandidat

"Elizabeth Warren og Bernie Sanders har et tocifret antal millioner dollars og medmindre Joe Biden kan score et job i bestyrelsen for et korrupt ukrainsk gasfirma, vil han hverken have råd til private jetfly eller en politisk kampagne.

Kamala Harris skærer ned på sit personale og sin kampagne. Julian Castro støtter sit personale, der leder efter nye jobs. 

Synd der ikke er mange af dem tilbage i kampen. De eneste kandidater, der stadig lyder, som om de er i gang, er Biden, Warren, Sanders og Buttigieg på en fjern fjerdeplads.  

Af ovennævnte kan Sanders og Warren pt regne med omkring 40% af demokraternes stemmer. Joe Bidens døende kampagne har skrumpet hans andel fra en tredjedel til omkring en fjerdedel. Og det er stort set afhængigt af, at sorte vælgere forbinder ham med Obama. Et projekt, der har fået nul hjælp fra den faktiske Obama.

Efterhånden som penge bliver den centrale faktor, er det kandidaterne med de fanatiske følgere, de to yderliggående socialister, Warren og Sanders, og kandidaterne med penge de kan brænde af, der kan forblive i løbet.

Tom Steyer, der er øko-milliardær, meldte sig ind i dette primærvalg i debatfasen og blev endda beskyldt for at forsøge at købe anbefalere. Med 1,6 milliarder dollars til at lege med kan Tom Steyer fortsætte en hel del længere end Joe Biden kan holde sig vågen.

Og bare for at gøre tingene mere interessante ser milliardæren Michael Bloomberg ud til at springe ind i løbet. Den tidligere borgmester i New York er rig nok til at overspende Steyer 25 til 1. En af hans politiske rådgivere fortalte sidste gang, at han havde brugt 100 millioner dollars bare for at vinde genvalg i New York City. Demokratiske apparatchiks har antydet, at han  er klar til at bruge 500 millioner dollars på dette valg.

Og det kunne gøre primærvalgene til en voldsom kamp mellem millionærsocialisterne, der ønsker at fjerne alles sundhedsforsikring, og miljømilliardærerne, der ønsker at få alle til at spise økologisk grød.

Socialisterne, der kun er millionærer, (Warren's nettoformue er $ 12 millioner, mens Bernie Sanders for nylig nåede ind blandt landets 1% dollar-millionærer), vil angribe milliardærerne som eksempler på indkomstulighed. Hvorfor skal nogle mennesker have milliarder, mens andre kun har millioner, de kan bruge på deres tre hjem?

Klassekampen bliver op ad bakke, når din kvalifikation til at være en af ”de fordømte her på jorden” er, at du ikke har råd til at flyve i privat jetfly uden for primær valg kampagne perioden.

Men det forhindrer ikke Warren og Sanders i at hævde, at de tilhører arbejderklassen, selvom sidstnævnte aldrig har arbejdet en dag i sit liv, og førstnævnte blev betalt et sekscifret antal dollars for at undervise en enkelt klasse. På Harvard !”

Min oversættelse af klip fra Daniel Greenfields “The Socialists vs. Billionaires Democrat Primary. Bloomberg joining the primaries from hell will make them even worse.” FRONT PAGE MAG November 8, 2019

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere