Dea Trier Mørch tog parti for magthaverne og undertrykkerne

Kunstmuseet Lousiana har en større udstilling med Dea Trier Mørch, som selvfølgelig bliver omfavnet af ventreorienterede Johanne Mygind på Weekendavisen

Berlingskes Bent Blüdnikow har et mere ædrueligt syn på Røde Mor-kunstneren og skriver bl.a.:

Hun kaldes i udstillingens tekster for en »feministisk pionér«, og teksten fortsætter »i sit grafiske værk viser Dea Trier Mørch sig som humanist og socialrealist med det menneskelige portræt i centrum....På afstand af hendes egen samtid er det værkets humanistiske karakter, troen på det enkelte menneskes værdi og berettigelse, der træder frem.«

Påstanden kan ikke være længere væk fra sandheden. Dea Trier Mørch var i 10 år medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Da hun meldte sig ud, var det ikke, fordi hun forstod, at kommunismen havde myrdet millioner af mennesker, men med en dødssyg erklæring om, at: »Parolestilen fra slutningen af 60'erne op til midten af 70'erne er ikke længere brugbar...« Hun fortsatte som hjemløs kommunist og forstod aldrig tragedien. Dertil kom, at hun som kommunist altid satte kollektivet over individet, som kommunismen nu engang foreskrev, og som det også viste sig i hendes romaner. Mennesket var ikke i centrum, tværtimod.

Læs artikel