Enhedslistens ungdomsparti kæmper for gode arbejdsvilkår, men udnytter egne ansatte og nægter dem ferie

Socialistisk Ungdomsfront, også kendt som SUF, er en sammenslutning af unge revolutionære socialister, der fungerer som Enhedslistens ungdomsorganisation. I deres arbejde beskæftiger SUF sig ofte med arbejdernes vilkår og har f.eks. været på barrikaderne for arbejderkampen, da de læssede en stor mængde lort (ja, bogstaveligt talt) af ude foran Moderniseringsstyrelsen under overenskomstforhandlingerne i 2018 i protest mod offentligt ansattes arbejdsforhold. Men nu kan Berlingske afsløre, at man i SUF ikke går højt op i arbejdsvilkårene for egne ansatte på trods af, at man udadtil virker til at kæmpe arbejdskampen. Alle har altså krav på gode arbejdsvilkår - med undtagelse af SUF's egne ansatte:

Enhedslistens ungdomsorganisation Socialistisk Ungdomsfront (SUF) har arbejderkamp stående højt på sin politiske dagsorden, men henover over sommeren har SUF som arbejdsgiver været i faglig konflikt med samtlige af organisationens ansatte, som ikke kunne få lov til at holde ferie, og som derfor har fået hjælp af fagforeningen HK.

Det fremgår af et dokument, som Berlingske er kommet i besiddelse af. Af samme dokument fremgår det også, at de unge socialister på det nærmeste har udnyttet de ansatte, som alle tjente i omegnen af 12.500 kr. om måneden for 37 timers ugentlig arbejde, og som alle havde oparbejdet mellem 150 og 200 overarbejdstimer, da SUF nægtede de ansatte de fem ugers ferie, de ifølge ansættelseskontrakten havde ret til.

Ifølge SUF selv har de ansatte ikke krav på almindelige arbejderrettigheder, da de er 'fritkøbte' snarere end almindeligt ansatte. I en længere debattråd i Enhedslisten-regi udfolder en Gustav Nielsen argumentationen bag SUF-ledelsens dårlige behandling af deres ansatte:

»Det arbejde, de frikøbte laver, er vitalt politisk arbejde for organisationen. Det er derfor et vigtigt demokratisk princip, at de frikøbte ikke selv kan prioritere deres arbejde og deres arbejdstid,« skriver Gustav Nielsen og fortsætter.

»Det skal forvaltes af det demokratisk valgte organ; ledelsen. Som tidligere beskrevet kunne vi ikke forhandle med de frikøbte, og derfor kunne vi ikke samarbejde med de frikøbte. Derfor havde vi ikke tiltro til, at de kunne løfte deres arbejdsopgaver,« skriver Gustav Nielsen om sagen, der altså endte med af de ansatte ikke længere er ansatte.


Læs artikel

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere