Den Kortsluttede Avis – Ekstra Bladet

Artiklen handler om det stenkast fra en motorvejsbro, der i sidste weekend kostede en tysk kvinde livet

Niels O,

27/08/2016

Artiklen handler om det stenkast fra en motorvejsbro, der i sidste weekend kostede en tysk kvinde livet. En helt rædselsfuld begivenhed som får os alle sammen til at undres over, hvad fanden der sker inde i hovedet på folk, der finder på sådan noget.

Journalistik starter med undren. På redaktionen stiller vi hinanden de samme spørgsmål som alle andre. Dernæst går vi på vegne af alle andre i gang med at finde svar. Hvad ved politiet om gerningsmændene? Hvad gør de for at finde ud af, hvem de er? Findes der øjenvidner? Hvordan kan myndighederne sikre, at det ikke sker igen? Etc.

Det er det, vi kalder research-fasen. Man kan sige, at det er broen mellem undren og journalistik.

På Jespersen og Pittelkows avis kortslutter man tilsyneladende processen og går direkte fra undren til konklusion. Det er det, der kaldes spekulation.

På Den Korte Avis lyder overskriften nemlig: ’De dødbringende sten mod tysk familie fra motorvejsbro har krævet organiseret forberedelse – måske er der endda inspiration fra ISSSlamisk Stat’.

På det tidspunkt, da Jespersen og Pittelkow publicerer artiklen, ved vi intet om, hvem gerningsmanden eller -mændene bag det dødbringende stenkast fra motorvejsbroen er. Det ved vi i skrivende stund fortsat ikke.

Fuldstændig den samme "proces", der foregår hos det nationalistiske segment på 180grader. Og som jeg har påpeget igen og igen.